Strid om Tempelbjerget udstiller fastlåst Mellemøst-konflikt

En strid, som de seneste dage har ført til mange sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi ved Jerusalems hellige steder, er et udtryk for den overordnede magtesløshed, der er i Israel-Palæstina-konflikten.

Det siger professor i historie ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt, som forsker i konflikten.

- Det repræsenterer Israel-Palæstina-konfliktens stilstand. Palæstinenserne har set metaldetektorerne som et udtryk for Israels undertrykkelse og har brugt det som en anledning til at demonstrere deres utilfredshed, siger han.

Torsdag brød voldsomme uroligheder ud, kort efter at flere tusinde troende var strømmet ind på Haram al-Sharif, der blandt jøder kendes som Tempelbjerget.

Det var første gang i to uger, at de kunne bevæge sig frit ind på pladsen, fordi Israel i løbet af natten til torsdag fjernede en række afspærringer og sikkerhedstiltag. Det var blandt andet metaldetektorer og kameraer.

Afspærringen blev sat op, efter at to israelske politifolk blev dræbt ved Tempelbjerget 14. juli.

Den omstridte høj er hellig for både muslimer og jøder. Her ligger de to moskéer al-Aqsa og Klippemoskeen. Al-Aqsa regnes som et af islams allerhelligste steder.

- Det israelske sikkerhedsapparat frarådede den israelske regering at sætte afspærringer op, fordi det ville vække anstød i hele den islamiske verden, siger Jakob Egholm Feldt.

- Det er derfor, de har bøjet ned igen. Det, Israels premierminister Netanyahu i virkeligheden gør, er at trække provokationen tilbage.

Jakob Egholm Feldt forklarer, at palæstinenserne er stærkt frustrerede over situationen med den israelske besættelse og de lidelser, den udsætter dem for.

- Der er reelt ingen parter - heller ikke internationalt - der har nogen løsningsmodel for det her. Derfor bliver konflikten i høj grad udtryk for den frustration, der er i området over konfliktens stilstand, siger han.