Annonce
Udland

Suu Kyis højre hånd går af som præsident

Myanmars præsident, Htin Kyaw (t.v.), sammen med Aung San Suu Kyi. Suu Kyi er landets reelle leder, men indsatte sin nære ven og allierede på præsidentposten, som hun selv er udelukket fra. Foto: Scanpix/Aung Htet/arkiv

Aung San Suu Kyis håndplukkede præsident træder tilbage fra embedet. En afløser skal vælges inden for en uge.

Myanmars præsident, Htin Kyaw, meddeler onsdag, at han træder tilbage efter to år på posten.

Ifølge en officiel meddelelse er det ønsket om at drosle ned, der får den 71-årige præsident til at forlade embedet.

En talsmand for regeringspartiet, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), siger til nyhedsbureauet Reuters, at Htin Kyaw træder tilbage af helbredsårsager.

Der har været meldinger om, at Kyaw har helbredsproblemer. Sidste år rejste han ved mindst to lejligheder udenlands for at modtage lægebehandling.

Htin Kyaw er en nær ven af nobelpristager Aung San Suu Kyi, der betragtes som landets reelle leder.

Suu Kyi selv kan ikke blive præsident på grund af en paragraf i Myanmars forfatning, der forhindrer hende i at indtage landets øverste embede. Paragraffen blev tilføjet af det tidligere militærstyre.

Hun har officielt titel af udenrigsminister og statsråd.

Htin Kyaw, som er hendes nære ven gennem mange år, har efter fælles aftale ladet Suu Kyi repræsentere landet og tage stilling til vigtige politiske spørgsmål.

Ifølge landets forfatning har præsidenten stor magt. Men i Htin Kyaws tilfælde har der været tale om en langt mere ceremoniel rolle, fordi Aung San Suu Kyi har været landets reelle leder siden 2016.

Posten som præsident indtages nu midlertidig af Myint Swe, der er den ene af Myanmars to vicepræsidenter. Han er udpeget af militæret.

Inden for syv dage skal parlamentet vælge en ny præsident.

- Den næste præsident vil blive et NLD-medlem eller en, der følger NLD's politiske linje, siger partiets talsmand Aung Shin.

Han tilføjer, at vicepræsidenten ifølge forfatningen ikke kan overtage præsidentposten, så Myint Swe kommer kun til at sidde på posten i kort tid.

  • FILES-MYANMAR-POLITICS
    Myanmars præsident, Htin Kyaw (t.v.), sammen med Aung San Suu Kyi. Suu Kyi er landets reelle leder, men indsatte sin nære ven og allierede på præsidentposten, som hun selv er udelukket fra. Foto: Scanpix/Aung Htet/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?