Annonce
Udland

Sverige nærmer sig 4000 coronaofre - og får kritik hjemmefra

Statsepidemiolog Anders Tegnell (billedet) får kritik af en tidligere svensk statsepidemiolog for strategien under coronakrisen. Foto: Tt News Agency/Reuters

Seks coronasmittede personer er registreret døde siden lørdag i Sverige. Tallet skal dog tages med forbehold.

Sverige har det seneste døgn registreret seks døde med coronavirus.

Det fremgår af den seneste opgørelse søndag eftermiddag fra landets sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Det er et markant fald i forhold til 67 coronarelaterede dødsfald lørdag. Der kan dog også være forsinkelser i rapporteringen i weekenden. Det har Folkhälsomyndigheten flere gange tidligere slået fast.

I alt er Sverige tæt på at have rundet 4000 døde med coronavirus. Helt præcist lyder det bekræftede tal søndag på 3998.

Til sammenligning har Danmark 562, hvilket er næstflest i Norden. Dermed har Sverige altså langt flere coronaofre end sine nordiske naboer.

Sverige har valgt en noget anden strategi i kampen mod coronavirus.

Blandt andet har landets skoler og restauranter på intet tidspunkt været beordret lukket. Det har i stedet i høj grad været op til svenskerne at tage sine forholdsregler for at beskytte sig under pandemien.

Det er den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell, der har stået for at tegne store dele af den svenske strategi.

Han får i den britiske søndagsavis The Observer, der er ejet af samme selskab som The Guardian, kritik for sin strategi.

Kritikken kommer fra den tidligere svenske statsepidemiolog Annika Linde.

- Jeg mener, at vi skulle have haft mere tid til at forberede os. Hvis vi havde lukket ned tidligt, ville vi i løbet af den tid kunne have gjort det nødvendige for at beskytte de mest udsatte, siger hun.

Hun siger, at hun indledningsvist følte sig tryg ved strategien. Primært fordi Anders Tegnell sagde, at man ville beskytte de udsatte.

- Men det viste sig at være en drøm, at vi kunne beskytte de ældre, med meget lidt hold i virkeligheden, siger Annika Linde til The Observer.

Sverige har bekræftet 33.359 tilfælde af coronasmitte.

  • State epidemiologist Anders Tegnell of the Public Health Agency of Sweden speaks during a news conference, as the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) continues, in Stockholm
    Statsepidemiolog Anders Tegnell (billedet) får kritik af en tidligere svensk statsepidemiolog for strategien under coronakrisen. Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin