Annonce
Udland

Syriens opposition mistror observatører

Syriske aktivister frygter, at Den Arabiske Ligas observatører er vinduespynt.

Tv-stationen al-Jazeera viser onsdag liveoptagelser fra Syriens centrale by Hama, hvor der er affyret skud under gadekampe mellem politi og demonstranter, mens snesevis af aktivister råbte: "Hvor er de arabiske observatører."

Den Arabiske Ligas observatørhold, der er ankommet til Syrien, skal kontrollere, at de syriske myndigheder indstiller den brutale nedkæmpelse af en folkelig opstand.

Observatørholdes ventes til Hama torsdag.

Men der er i stigende grad skepsis over for observatørerne i den syriske opposition, fordi delegationen ledes af en general fra Sudan, hvor styret selv forsøger at dække over krigsforbrydelser.

Derfor venter demonstranterne ikke, at observatørerne anbefaler en hård indgriben over for præsident Bashar al-Assads styre.

Demonstranter i byen Homs afviste onsdag at mødes med observatørerne, fordi en officer fra den syriske hær ville være til stede. Observatørerne fortrak derefter fra området.

Den Arabiske Liga insisterer imidlertid på, at den sudanesiske general Mustafa al-Dabihar har afgørende militær og diplomatisk erfaring, som gør ham velegnet til at lede observatørerne.

Eric Reeves, der er professor og specialist i Sudan ved Smith Universitetet i Massachusetts, siger, at Den Arabiske Liga med valget af en general fra Sudan synes at have afsløret, at den ikke rigtigt ønsker at finde frem til noget, som kan fremtvinge en direkte konfrontation med Assad-regimet.

- Der er et overordnet spørgsmål, som melder sig. Hvorfor vælger man en leder af efterforskning, når han selv kommer fra en hær, der er skyldig i nøjagtig den type forbrydelser, som undersøges i Syrien.

- Det giver ikke nogen mening, medmindre man vil minimere de forpligtelser, man har om at gøre mere, siger Reeves.

De syriske aktivister er dog tilbageholdende med offentligt at kritisere observatørerne, da de har knyttet store forhåbninger til deres mission.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder