Annonce
Udland

Syv er såret under knivangreb i Paris

Fire personer er i kritisk tilstand efter et knivangreb i Paris sent søndag aften. En - formentlig - afghansk mand er anholdt. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

En mand er blevet anholdt efter et knivangreb i det centrale Paris. Umiddelbart ingen tegn på terrorisme.

Syv er blevet såret, heriblandt to britiske turister, under et knivangreb i Paris sent søndag aften. Det oplyser politikilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fransk politi har anholdt en mand efter angrebet, der fandt sted i centrum af den franske hovedstad.

Foreløbig er der ingen tegn på, at motivet bag angrebet er terrorisme. Det oplyser retskilder ifølge Reuters.

- Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at der ligger terrorisme bag disse angreb, siger en kilde med kendskab til efterforskningen.

Han tilføjer, at den anholdte formodes at være afghansk statsborger.

Fire af de sårede er i kritisk tilstand, oplyser fransk politi ifølge AFP.

Angrebet udspillede sig lidt efter klokken 23 i den nordøstlige del af det centrale Paris.

En sikkerhedsvagt ved en biograf oplyser, at han så en mand, der allerede havde angrebet en gruppe mennesker, blive jagtet af to mænd, der forsøgte at stoppe ham.

- Han havde et jernrør i sin hånd, som han kastede mod mændene, der var efter ham, og så tog han en kniv frem, siger sikkerhedsvagten til AFP.

Et andet øjenvidne - 28-årige Youssef Najah - siger, at han gik langs Canal de L'Ourcq, da han så en mand komme løbende med en 25-30 centimeter lang kniv.

- Der var omkring 20 mennesker efter ham. De begyndte at kaste petanquekugler efter ham, siger Najah ifølge AFP.

- Omkring fire af kuglerne ramte ham i hovedet, men de kunne ikke stoppe ham, tilføjer han.

Ifølge samme vidne forsøgte gerningsmanden at gemme sig i en gyde "bag to britiske turister".

- Vi sagde, "pas på, han har en kniv". Men de reagerede ikke, siger vidnet.

Manden angreb derefter de to briter, tilføjer han.

Episoden er den seneste af en række knivangreb i den franske hovedstad. Den militante bevægelse Islamisk Stat hævdede i august at stå bag et knivangreb, der kostede to kvinder livet, lidt uden for Paris.

  • Police investigators work on the scene after seven people were wounded in knife attack downtown Paris
    Fire personer er i kritisk tilstand efter et knivangreb i Paris sent søndag aften. En - formentlig - afghansk mand er anholdt. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset