Annonce
Udland

Syv soldater er omkommet i helikopterstyrt i Venezuela

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, deltog lørdag i militærøvelser i delstaten Cojedes. Natten til søndag dansk tid styrtede en militærhelikopter på vej fra landets hovedstad til Cojedes. Syv soldater omkom ved styrtet. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

En militærhelikopter er forulykket nær den venezuelanske hovedstad, Caracas, oplyser forsvarsministerium.

Syv personer har mistet livet i et helikopterstyrt i Venezuela natten til søndag dansk tid.

Det oplyser det venezuelanske forsvarsministerium i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om en militærhelikopter, som forulykkede nær Venezuelas hovedstad. Den var på vej fra Caracas til delstaten Cojedes i den vestlige del af landet.

Alle syv personer om bord er omkommet.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, oplyser, at der er tale om syv soldater. Det skriver nyhedsbureauet AP.

- Jeg beklager dybt denne hændelse og sender mine dybtfølte kondolencer til deres (soldaternes, red.) familie og venner, skriver Maduro på Twitter.

Myndighederne er ved at efterforske årsagen til styrtet, oplyser forsvarsministeriet.

Præsident Maduro har lørdag befundet sig i Cojedes. Her har han overværet en række militærøvelser.

Maduro sagde lørdag i en tv-transmitteret tale, at militærøvelserne demonstrerer Venezuelas militære parathed til at modstå truslen fra USA.

Præsidenten anklager USA for at opfordre til et kup imod ham.

USA støtter Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, der i januar udråbte sig selv til midlertidig præsident.

Højtstående embedsfolk i den amerikanske regering, herunder Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, har flere gange antydet, at en intervention i Venezuela ikke er udelukket.

Lørdag havde Guaidó indkaldt sine tilhængere til nye store demonstrationer i Venezuela.

Det skete i et forsøg på at få de væbnede styrker til at bakke op om hans forsøg på at afsætte Maduro.

Militærets magtfulde rolle i Venezuela blev understreget, da Guaidó tidligere på ugen forsøgte at skubbe på et internt oprør i militæret med opfordring til soldaterne om at skifte side.

Det gik dog hurtigt i sig selv. 25 oprørske soldater måtte søge tilflugt i den brasilianske ambassade i Caracas.

Maduro betegner det som et fejlslagent kupforsøg fra oppositionslederens side. Han har fastslået, at militærtoppen har bevist sin loyalitet over for ham.

  • VENEZUELA-CRISIS-MADURO-MILITARY
    Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, deltog lørdag i militærøvelser i delstaten Cojedes. Natten til søndag dansk tid styrtede en militærhelikopter på vej fra landets hovedstad til Cojedes. Syv soldater omkom ved styrtet. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud