Annonce
Udland

Taiwan uddeler rap over fingrene til Musk for Kina-kommentar

Mangemilliardæren Elon Musk under et besøg i Kinas hovedstad, Beijing, i maj. Han har i Kina en stor produktion af Tesla-biler. Men nu synes Taiwan, at han er gået for langt med sine Kina-sympatier. Foto: Tingshu Wang/Reuters
Hør så efter, siger Taiwans udenrigsminister til Elon Musk: Taiwan er ikke en del af Kina og ikke til salg.

Taiwan er "ikke til salg", meddeler østatens udenrigsminister i et hårdt gensvar til Elon Musk, som har hævdet, at Taiwan er en integreret del af Kina.

Det er ikke første gang, at mangemilliardæren kommer på tværs i det betændte forhold mellem Kina og Taiwan.

Musk er ejer af mediet X (det tidligere Twitter), bilfabrikken Tesla og netværket af satellitter med navnet Starlink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremsatte sin kommentar om Kina og Taiwan på en elektronikmesse i Los Angeles tidligere på ugen. Den er siden lagt på YouTube.

- Deres politik (Kinas red.) har været at genforene Taiwan og Kina. Ud fra deres standpunkt kunne det måske være analogt til Hawaii eller noget i den retning som en integreret del af Kina. Men som af helt andre grunde ikke er en del af Kina, fordi den amerikanske stillehavsflåde med magt har forhindret enhver slags genforening, sagde Musk.

På X skriver Taiwans udenrigsminister, Joseph Wu, at han håber på, at Musk kan få Kina til at gøre "@X tilgængeligt for folk" i Kina.

Kina blokerer for X, og det samme gælder for andre sociale medier som Facebook.

- Måske synes han, at forbud er god politik, ligesom når han slukker for Starlink for at forpurre Ukraines modangreb på Rusland, siger Wu videre.

Han henviser til en episode, hvor Musk afviste at holde sine Starlink-satellitter aktive over Sevastopol på den besatte halvø Krim under et ukrainsk angreb på den russiske flåde sidste år.

- Hør så efter: Taiwan er ikke en del af Folkerepublikken Kina og bestemt ikke til salg, skriver Wu.

Musk har en stor Tesla-bilfabrik i Shanghai.

I oktober sidste år foreslog han, at Kina og Taiwan skulle løse deres uenigheder ved, at Taiwan skulle afgive kontrollen med dele af øen til Kina.

Taiwan har reelt fungeret som en uafhængig stat siden 1949. Østaten har i modsætning til Kina kommunistiske etpartistyre et udviklet demokrati og spiller globalt en nøglerolle inden for it-teknologi.

Kun folk i Taiwan kan bestemme østatens fremtid, lyder det fra regeringen i Taipei. Østaten har 23,5 millioner indbyggere.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Tesla''s CEO Elon Musk in Beijing
    Mangemilliardæren Elon Musk under et besøg i Kinas hovedstad, Beijing, i maj. Han har i Kina en stor produktion af Tesla-biler. Men nu synes Taiwan, at han er gået for langt med sine Kina-sympatier. Foto: Tingshu Wang/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb