Annonce
Udland

Tankvogn eksploderede og dræbte mindst 55 i Niger

Nigers præsident, Issoufou Mahamadou, kalder eksplosionen en national tragedie. Foto: Boureima Hama/Ritzau Scanpix

Mange dræbte og kvæstede, efter at tankvogn eksploderede ved lufthavnen i Nigers hovedstad.

En tankvogn væltede og eksploderede og dræbte mindst 55 mennesker i Nigers hovedstad, Niamey, natten til mandag.

Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge AFP.

Flere vidner beretter, at vognen væltede på en jernbane ved en tankstation tæt på hovedstadens lufthavn.

Mange mennesker havde nærmet sig tankvognen for at samle benzinen, da tankvognen pludselig eksploderede.

- Motorcyklister og andre samlede sig om tankvognen, da den eksploderede. Jeg så mindst 40 døde, siger en lokal person ifølge AFP.

Yderligere 36 personer er kvæstede.

- Jeg gik ud lige før midnat og så den væltede tankvogn. Folk kom fra alle steder for at samle benzin. Derefter så jeg ild på siden af vognen, og alt eksploderede, siger en studerende i byen.

Det vestafrikanske lands præsident, Issoufou Mahamadou, kalder eksplosionen en national tragedie, efter at han har besøgt et hospital, hvor flere af de sårede ligger med brandskader.

Dødstallet forventes at stige, da flere af de sårede er i kritisk tilstand.

Nærliggende huse er angiveligt også blevet ramt af eksplosionens flammer. Politiet er mandag i gang med at fjerne vragdele og udbrændte motorcykler omkring den væltede tankvogn.

I Nigeria, der er storproducent af olie og grænser op til Niger, har der ofte været lignende dødsfald, når indbyggere har forsøgt at stjæle benzin fra olierørledninger.

  • Nigers præsident, Issoufou Mahamadou, kalder eksplosionen en national tragedie. Foto: Boureima Hama/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder