Premierministeren i Thailand håber at kunne løse den voldsomme politiske krise i landet ved at afholde valg i november. Men han oplister en række betingelser.
Thailands premierminister, Abhisit Vejjajiva, siger, at han er klar til at udskrive valg til afholdelse den 14. november, hvis visse betingelser bliver opfyldt.
Premierministeren kræver, at fem forskellige mål skal opfyldes, hvis valget skal blive en realitet.
- Hvis alle fem mål bliver opfyldt kan valget afholdes 14. november, siger Abhisit Vejjajiva i en tale på nationalt tv.
De regeringsfjendtlige demonstranter, som i ugevis har protesteret i Bangkoks gader, kræver et nyvalg i løbet af tre måneder.
/ritzau/AFP