Annonce
Udland

Thailandsk militærjunta tillader demokratisk valg i februar

Thailand's premierminister Prayut Chan-o-cha har siddet tungt på magten i det sydøstasiatiske kongedømme siden et militærkup i 2014. (Arkivfoto) Foto: SOE Zeya Tun/Reuters

Juntaen, der har siddet på magten i Thailand siden et kup i 2014, har udskudt valghandlingen utallige gange.

Efter flere års ventetid skal Thailands befolkning endelig til valg. Det er landets militærjunta, der har sat valgdagen til 24. februar, efter man i årevis har udskudt demokratiske valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig ophæver militæret det forbud mod politisk aktivitet, som blev nedlagt i forbindelse med et kup i landet i 2014.

- Valgkommissionen har sat datoen til 24. februar. I forhold til forbuddet afventer vi regeringen, siger næstformanden for Thailands valgkommission, Nat Laosisawakul.

Militærjuntaen har siddet tungt på magten i det sydøstasiatiske kongedømme, siden man efter det forrige valg i landet i 2014 afsatte den demokratisk valgte premierminister Yingluck Shinawatra.

Magtovertagelsen blev begrundet med et akut behov for at genskabe ro og sikkerhed i landet.

Det var på daværende tidspunkt præget af lammende strejker og gadeuro.

Juntaen ledes af den tidligere general og nuværende premierminister Prayut Chan-o-cha.

Den er af flere menneskerettighedsorganisationer og udenlandske regeringer blevet beskyldt for at knægte pressefriheden og slå ned på politiske modstandere.

Den tidligere premierminister Yingluck Shinawatra flygtede i 2014 ud af landet efter at have siddet i husarrest.

Hun blev senere dømt in absentia for korruption. En dom, som hendes tilhængere kalder "politisk motiveret".

Flere kritikere siger også, at man ikke bør have alt for høje forventninger til den valghandling, der nu endelig har fået grønt lys.

Open Forum for Democracy Foundation, en thailandsk ngo, har anklaget regeringen for at ændre valgreglerne til fordel for partier, der støtter juntaen.

Ifølge organisationen har militærjuntaen "allerede vundet valget" ved at besværliggøre valgprocessen for oppositionen.

Siden 1932 har Thailand været udsat for 12 succesfulde kup.

  • Thailand''s Prime Minister Prayut Chan-o-cha arrives at Army Club to meet with political parties in Bangkok
    Thailand's premierminister Prayut Chan-o-cha har siddet tungt på magten i det sydøstasiatiske kongedømme siden et militærkup i 2014. (Arkivfoto) Foto: SOE Zeya Tun/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kommune: Ser med stor alvor på elevers dårlige karakterer

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle