Annonce
Udland

Theresa Mays brexitaftale går skæbnedag i møde

Theresa May var onsdag formiddag i krydsild i det britiske Underhus under den såkaldte spørgetime, hvor hun fik kritik fra både oppositionens og egne rækker. Foto: Handout/Reuters

Den britiske premierminister er presset af et bagland, der vil skrotte kompromisaftale med EU om brexit.

Den britiske premierminister har haft nogle anstrengende dage i London, hvor hun har stået indædt på mål for sit udkast til en skilsmisseaftale med EU.

Og onsdag kan vise sig at være en skæbnedag for Theresa May, der kan ende døgnet med en splintret regering og et parti i åben borgerkrig.

Trods oprørt hav virkede May alligevel rolig, da hun onsdag deltog i spørgetimen i det britiske parlaments Underhus.

- Det, vi har forhandlet om, er en aftale, der leverer det, briterne stemte for, sagde hun til de fremmødte parlamentsmedlemmer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang, hun kommenterer direkte på den plan, hun selv kalder "den bedste aftale for Storbritannien".

Ifølge flere britiske medier indeholder aftaleudkastet en løsning på et af de ømmeste stridspunkter i brexitforhandlingerne - grænsen mellem Irland og Nordirland.

Skulle Storbritannien med Nordirland efter brexit oprette en såkaldt hård grænse med toldkontrol, ville det kunne ødelægge den skrøbelige fredsaftale indgået på den irske ø.

Blandt andre aviserne The Guardian og The Telegraph kan beskrive, at EU har blødt op på ultimative krav om Nordirlands fortsatte deltagelse i toldunionen efter brexit, indtil en anden løsning er på plads.

Omvendt skal May være gået med til, at man fastholder en delvis tilknytning til toldunionen og det indre marked.

Hvis man i en overgangsperiode, der strækker sig til slutningen af 2020, ikke kan blive enige om en mere permanent løsning, vil hele Storbritannien forblive en del af toldunionen.

Dette kan vise sig meget kontroversielt for en række konservative ministre og parlamentsmedlemmer, der vil have et klarere brud med EU.

I Underhuset forsvarede Theresa May kompromiserne uden at beskrive dem indgående som "et forsvar for jobskabelsen, et forsvar for vores sikkerhed".

Hvis May får accept fra sine ministre ved et hasteindkaldt møde i Downing Street onsdag eftermiddag, kan det være begyndelsen til afslutningen på halvandet års intense forhandlinger om briternes udtræden af EU.

Ministrene skal enten bakke op om aftalen eller trække sig fra deres poster.

Efter nyheden om, at en mulig aftale var på vej, steg det britiske pund markant i værdi, og markedsanalytikere har længe frygtet for et brexit uden en aftale mellem London og Bruxelles.

Briterne udtræder efter planen af EU 29. marts 2019.

  • A still image from a video footage shows Britain''s Prime Minister Theresa May speaking during Prime Minister''s Questions in the House of Commons, in central London
    Theresa May var onsdag formiddag i krydsild i det britiske Underhus under den såkaldte spørgetime, hvor hun fik kritik fra både oppositionens og egne rækker. Foto: Handout/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle