Annonce
Udland

Tiden er ved at rinde ud for NSA's overvågningsprogram

Der er behov for overvågning, for ellers øges terrortruslen, siger CIA-chef, kort før lovrammerne rinder ud.

Det amerikanske efterretningsvæsen kan mandag miste retten til at overvåge befolkningen, hvis ikke Senatet bliver enige om en lovpakke i løbet af kort tid.

Hvis lovpakken får lov til at rinde ud, bliver der sat en stopper for efterretningstjenesten NSA's indsamling af telefondata på millioner af amerikanere.

Centrale dele af lovpakken "USA Freedom ACT" rinder ud klokken seks natten til mandag dansk tid.

Senatet mødtes derfor søndag i et forsøg på at nå til enighed om en ny overvågningslov.

Ifølge chef for CIA, John Brennan, kan det øge terrortruslen, hvis myndighederne mister retten til at overvåge borgere.

- Det her er noget, som vi ikke har råd til at gøre lige nu, siger Brennan om at lade overvågningsprogrammet rinde ud søndag ved midnat amerikansk tid.

- For hvis du ser på de frygtelige terrorangreb og volden, som begås verden over, er vi nødt til at holde vores land sikkert, og vores have holder os ikke sikre, som de gjorde for århundreder siden, siger han ifølge AFP til et tv-program på CBS.

Det Hvide Hus har lagt pres på Senatet for at få en lov igennem, som vil sætte en stopper for NSA's masseindsamling af data.

Den nye lov vil medføre, at de indsamlede data forbliver hos telefonselskaberne, og at der ved eventuel overvågning skal tages stilling i hver enkelt sag.

Hvis Senatet ikke når frem til noget søndag, skal myndighederne sætte en stopper for masseindsamlingen af data.

Det var den amerikanske systemadministrator og afhopper Edward Snowden, som i 2013 afslørede, at efterretningstjenesten NSA tapper metadata om millioner af amerikanere.

Gennem metadata er der indsamlet telefonnumre, hvor lang tid samtaler har varet og andre informationer, men selve samtalerne er ikke aflyttet.

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU fik i 2013 ved en domstol afvist en klage over NSA's dataindsamling. Organisationen mener, at der er tale om massive krænkelser af retten til privatliv, som kun har minimal betydning for at forhindre terror.

Terrorbekæmpelse er den officielle begrundelse for den omfattende overvågning.

NSA har også udspioneret europæiske selskaber og politiske ledere - blandt andre Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder