Annonce
Udland

Titusindvis demonstrerer i Polen mod skærpelse af abortlov

En demonstrant holder et skilt med teksten "tortur" under en demonstration i Warszawa. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix

Tusindvis af mennesker i Polen er utilfredse med, at regeringen er på vej til at stramme abortlovgivningen.

Titusindvis af polakker trodsede fredag aften coronarestriktioner for at protestere mod en kommende skærpelse af landets abortlovgivning.

Ifølge polske medier var omkring 15.000 mennesker på gaden i hovedstaden Warszawa, selv om offentlige forsamlinger på mere end ti er forbudt i byen for tiden.

Mange af dem forsamlede sig nær Jaroslaw Kaczynskis hus i et velhavende kvarter i byen. Kaczynski er leder af landets store regeringsparti PiS (Lov og Retfærdighed), der har ønsket at stramme abortlovgivningen.

Her fremviste demonstranterne bannere med teksterne: "Det her betyder krig" og "halvanden meters afstand til min livmoder".

For anden aften i træk blev demonstranterne forhindret i at nå huset af en hær af kampklædte betjente.

Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at forfatningsdomstolen i Polen torsdag besluttede, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt.

Dermed er der banet vej for en yderligere stramning af Polens abortlovgivning, der i forvejen er en af Europas mest restriktive.

Når stramningerne træder i kraft, vil det kun være tilladt at få en abort, hvis graviditeten er resultat af voldtægt, incest, eller hvis den udgør en trussel mod morens liv eller helbred.

Fredag aften gik tusindvis af mennesker også på gaden i byer som Poznan, Wroclaw og Krakow.

- Kvinder bliver ikke respekteret i det her land. Ingen lytter til os, siger 34-årige Magda under en demonstration i den nordlige by Gdynia.

Modsat torsdag hvor nogle demonstranter kastede med sten, og politiet brugte peberspray, foregik fredagens demonstrationer i det store hele fredeligt.

Der er varslet nye demonstrationer mandag. Det er på trods af, at der lørdag bliver indført hårdere restriktioner for at bremse smitten med coronavirus.

Konservative værdier har fået en mere fremtrædende rolle i Polen, siden PiS kom til magten for fem år siden, og adgangen til abort er blevet mindre selv uden lovmæssige begrænsninger - også i de sager, der på papiret er lovlige.

Mange læger holder således fast i deres ret til at nægte at udføre en abort på baggrund af religiøs overbevisning.

Demonstranter blev fredag aften mødt af kampklædt politi i Polens hovedstad, Warszawa, da de protesterede mod en kommende skærpelse af landets abortlovgivning. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Tusindvis af mennesker demonstrerer i storbyen Krakow, efter at forfatningsdomstolen i Polen torsdag besluttede, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
  • TOPSHOT-POLAND-POLITICS-LAW-ABORTION
    En demonstrant holder et skilt med teksten "tortur" under en demonstration i Warszawa. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-POLAND-POLITICS-LAW-ABORTION
    Demonstranter blev fredag aften mødt af kampklædt politi i Polens hovedstad, Warszawa, da de protesterede mod en kommende skærpelse af landets abortlovgivning. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
  • People protest against imposing further restrictions on abortion law in Krakow
    Tusindvis af mennesker demonstrerer i storbyen Krakow, efter at forfatningsdomstolen i Polen torsdag besluttede, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang