Annonce
Udland

To kvinder døde efter skyderi syd for Stockholm

To kvinder har mistet livet i en villa i Tullinge efter skyderi. Foto: 10658 Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix
De to kvinder blev skudt i et hus, efter indtrængen fra en gerningsmand. Det oplyser svensk politi fredag.

To kvinder er døde, efter at der natten til fredag var et skyderi i et villaområde i Tullinge syd for Stockholm.

Det oplyser svensk politi ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

De to kvinder blev skudt inde i et hus, efter at en gerningsmand var trængt ind i hjemmet. To personer er efterfølgende blevet anholdt, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire andre personer opholdt sig også i huset på tidspunktet - tre børn og en voksen, fortæller pressetalsperson for politiet Daniel Wikdahl.

Disse meldes uden fysiske skader.

- Vi har selvfølgelig fået dem ud derfra, og der bliver nu taget hånd om dem et andet sted, siger han til TT.

Politiet undersøger, om nattens skyderi i Tullinge kan sættes i forbindelse med tidligere forbrydelser i den bølge af blandt andet skyderier og påsatte brande, som har præget byerne Stockholm og Uppsala den seneste tid.

- Vi behandler det som en del af den her grove vold, vi har set, selv om det er for tidligt at fastslå med absolut sikkerhed, at det forholder sig sådan, siger Daniel Wikdahl.

Politiet har også en teori om, præcis hvordan gerningsmanden trængte ind i huset - men ønsker ikke at uddybe dette yderligere.

Efter skyderiet, som blev anmeldt klokken 01.25, lød den første melding, at to personer var kommet til skade.

Torsdag oplyste Sveriges regering, at den vil fremskynde ny lovgivning, der giver mulighed for at indføre visitationszoner og give personer opholdsforbud i bestemte områder.

Regeringen havde torsdag indbudt samtlige partiledere til møde om banderelateret kriminalitet. Her kunne statsminister Ulf Kristersson blandt andet meddele, at politiet i de seneste 30 dage har forhindret omkring 30 skyderier og eksplosioner.

I kølvandet på opblusningen af bandekonflikten i landet har chefen for den svenske efterretningstjeneste blandt andet udtalt, at det ikke siden Anden Verdenskrig har været så farligt at befinde sig i Sverige.

I løbet af 2022 blev 63 personer skuddræbt sammenlignet med 45 året før. I Danmark blev der skuddræbt 8 personer i 2022.

/ritzau/

  • WEB_INRIKES
    To kvinder har mistet livet i en villa i Tullinge efter skyderi. Foto: 10658 Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder