Annonce
Udland

Topdemokrat: Brexit må ikke undergrave irsk fredsaftale

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998. Foto: Jorge Cabrera/Reuters

Demokraterne vil ikke godkende handelsaftale med briterne, hvis brexit skader fredsaftale i Nordirland.

I Washington advarer toppolitiker om, at brexitkrise kan forhindre handelsaftale mellem USA og briterne.

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998.

- Uanset hvilken form brexit ender med at få, så kan det ikke tillades, at Langfredsaftalen bliver bragt i fare, siger Pelosi med henvisning til den såkaldte bagstopper-løsning i brexitaftalen med EU.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at den irske "bagstopper" skal skrottes i en ny aftale.

En frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien skal vedtages i den amerikanske kongres, hvor Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde under et besøg i London i denne uge, at Washington med stor entusiasme vil støtte et no-deal brexit, hvis det er, hvad den britiske regering beslutter sig for.

Bolton sagde, at en frihandelsaftale med USA i den situation vil være en stødpude for briterne.

I forhandlingerne om brexit har den såkaldte bagstopper været én af de største sten i skoen. Det er en aftale om en ordning, der skal garantere, at grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive usynlig.

For at gøre dette muligt har briterne og EU fundet en løsning, hvor en egentlig grænse er overflødig: Briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen - indtil en anden og permanent løsning er fundet.

I årene efter Langfredagsaftalen, der for 21 år siden formelt satte punktum for årtiers uro og væbnet konflikt i Nordirland, blev fysiske grænseposter fjernet.

Den usynlige grænse har bidraget til at dæmpe spændingerne, og for Irland er det et absolut krav, at grænsen skal forblive "friktionsløs".

EU har støttet Irland fuldt, og den britiske regering ønsker også en usynlig grænse.

Begge parter har tydeligt sagt, at bagstopperen ideelt set ikke skal tages i anvendelse. Men EU vil ikke risikere at stå med en åben grænse til et tredjeland, hvorfra varer, der ikke lever op til EU-standarder eller er tolddeklareret, kan trilles direkte ind i EU.

Derfor vil bagstopperen blive brugt, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at enes om mere permanente handelsrelationer og et fremtidigt forhold, før en planlagt overgangsperiode om nogle år er udløbet.

Mange briter er imod bagstopperen, da de frygter, at de gennem denne vil blive ved med at være bundet til EU-regler.

  • U.S. House Speaker Pelosi visits Honduras
    Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998. Foto: Jorge Cabrera/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer