Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump ankom tirsdag til retten i New York. Hans forsvarsadvokat beder sagens nævninger se at se bort fra detaljer fra Stormy Daniels vidneberetning.
Tirsdag bliver de afsluttende bemærkninger præsenteret i tys-tys-sagen mod tidligere præsident Donald Trump.

Donald Trumps forsvarsadvokat opfordrer tirsdag nævninger i tys-tys-sagen til at se bort fra de slibrige detaljer, der tidligere er kommet frem under retssagen mod den tidligere amerikanske præsident.

I stedet bør de lægge deres fokus på det papirarbejde, der er sagens kerne.

Det siger Trump-advokat Todd Blanche ifølge Reuters, da han tirsdag begynder sagens afsluttende procedure.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Denne sag handler om dokumenter. Det er en papirsag, siger han.

Blanche mener ikke, det er lykkedes anklagemyndigheden at bevise, at den tidligere præsident ulovligt skulle have forfalsket dokumenter, der skulle dække over en betaling, som skulle købe den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels' tavshed om en påstået affære.

Han opfordrer de 12 nævninger til at frifinde Trump.

Efter Trumps advokat har afsluttet proceduren, tager anklager Joshua Steinglass ordet.

Han kalder de 130.000 dollar, der ifølge anklagemyndigheden blev overført til Stormy Daniels, for at hun skulle tie stille om den påståede affære, for et uretmæssigt kampagnebidrag.

Steinglass begrunder det med, at tilbageholdelsen af den påståede affære forhindrede vælgerne i at få kendskab til sagen, hvilket ifølge anklagemyndigheden kunne påvirke udfaldet af valget i 2016.

Forsvarsadvokat Blanche argumenterer desuden for, at Trumps tidligere advokat Michael Cohen, der er et hovedvidne i sagen, er utroværdig.

Blanche siger også, at det ikke er lykkedes anklagemyndigheden at bevise, at Trump skulle have forfalsket dokumenter.

Steinglass siger derimod til nævningerne, at de frit kan inddrage Cohens tidligere domme, når de skal vurdere hans troværdighed, men opfordrer dem alligevel til ikke af affeje hans vidneudsagn uden videre.

- Trump korrumperede ikke kun dem omkring sig. Han fik dem også til at lyve for at dække over sig, siger han.

Donald Trump nægter sig skyldig i anklagerne om at have forfalsket dokumenter, ligesom han afviser at have haft en seksuel relation til Stormy Daniels.

Under Stormy Daniels' vidneudsagn tidligere under retssagen fortalte hun detaljeret om mødet mellem de to - blandt andet hvilken stilling de havde sex i, og hvorvidt Trump brugte kondom.

Dommer Juan Merchan kaldte efterfølgende Daniels' vidneudsagn om sex med Trump for unødigt detaljeret.

For at Trump vil kunne kendes skyldig, kræver det, at alle 12 nævninger er enige om skyldsspørgsmålet.

/ritzau/Reuters

  • US-POLITICS-JUSTICE-COURT-TRUMP
    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump ankom tirsdag til retten i New York. Hans forsvarsadvokat beder sagens nævninger se at se bort fra detaljer fra Stormy Daniels vidneberetning.
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt

Vejret

Åh nej! Risiko for skybrud over LF

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Sport

Nu gælder det: Kan Danmark slå England?

Knuthenborg

Unikt dinosaur-kranie udstilles på Lolland: Det eneste sted i verden

112

Alvorlig ulykke: 19-årig cyklist fløjet til Riget

Guldborgsund

Scandlines-ros til regeringen: - Det er en klog beslutning

Guldborgsund

Løbsk vindmølle stoppede tog: Så affyrede han raketten

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?

Lolland

Lang kø, da ny sportsforretning slog dørene op

Sport

Visma melder motiveret Vingegaard klar til Tour-forsvar

112

Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk

112

Fartgrænsen var sat ned - 135 blev blitzet

Lolland-Falster

Vild stigning: Boligsalget boomer på Sydhavsøerne

Vejret

Lovende udsigt: Nu kommer sommervejret for alvor til LF

Lolland

Lolland helt i top med handicaphjælp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu igen: Ingen tog hele weekenden

Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

112

Kørte delebilen direkte i Søerne og flygtede

Indland

Har du bemærket det? Takeaway-måltider er vokset i størrelse

Trafik

Løbsk vindmølle stoppede tog over Storstrømsbroen

Indland

Efter fem år: Det kan grev Nikolaj kalde sig nu

Lokal nyt

Opdager brud på datasikkerhed: Følsomme oplysninger lå frit tilgængelige