Annonce
Udland

Trump afbryder interview og truer med at lægge det på Twitter

USA's præsident, Donald Trump, udvandrede tirsdag fra et interview med CBS News programmet "60 Minutes". Ifølge præsidenten var interviewet "falsk" og "forudintaget". Foto: Tom Brenner/Reuters

Præsidenten overvejer at dele interview på Twitter, så alle kan se, hvordan et "falsk interview ser ud".

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag afbrudt et interview med CBS News-programmet "60 Minutes" før tid og truet med at lægge det på Twitter.

Det skriver nyhedsbureauet dpa natten til onsdag dansk tid.

En person, som havde fået en briefing om forløbet, siger ifølge amerikanske tv-stationer, at Trump var blevet interviewet af journalisten Lesley Stahl i 45 minutter, da han afbrød hende og CBS-holdet.

Det var angiveligt, fordi optagelserne ikke var blevet standset på det aftalte tidspunkt.

Trump afviste desuden at deltage i en seance, hvor han skulle gå sammen med sin vicepræsident, Mike Pence, og svare på spørgsmål fra journalisten.

Trump beskriver i et tweet interviewet som en "forfærdelig forstyrrelse af valget". Her opfordrer han også sine følgere til at sammenligne det med et interview i samme format med hans modkandidat Joe Biden.

Ifølge dpa antyder præsidentens udmeldinger, at interviewet bevægede sig i en retning, der har gjort ham utilfreds.

Trump skriver på Twitter, at han overvejer at offentliggøre det fulde interview på sin profil, inden det efter planen skal sendes på amerikansk tv søndag.

Ifølge præsidenten vil han gøre det, så "alle kan få et glimt af, hvordan et falsk og forudindtaget interview ser ud".

Trump forklarer ikke, hvorfor han afbrød interviewet.

Ud over Biden har programmet også interviewet Demokraternes vicepræsidentkandidat, Kamala Harris.

Ifølge CNN skal Biden og Harris efter planen medvirke i programmet "60 Minutes" søndag sammen med Trump og vicepræsident Mike Pence.

Trump har ofte beskyldt amerikanske medier for at behandle ham dårligt, men ifølge dpa vil det alligevel være usædvanligt, hvis præsidenten selv frigiver interviewet, inden det skal sendes søndag.

  • U.S. President Donald Trump holds a campaign rally at Erie International Airport
    USA's præsident, Donald Trump, udvandrede tirsdag fra et interview med CBS News programmet "60 Minutes". Ifølge præsidenten var interviewet "falsk" og "forudintaget". Foto: Tom Brenner/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang