Annonce
Udland

Trump degraderer kampagnechef efter sløje meningsmålinger

Donald Trump har besluttet at erstatte sin mangeårige kampagnechef, Brad Parscale, efter flere dårlige meningsmålinger. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Præsidenten erstatter kampagnechef Brad Parscale med Bill Stepien, der har fungeret som stedfortræder.

USA's præsident, Donald Trump, har degraderet sin kampagnechef, Brad Parscale, efter at meningsmålinger viser en stærkt faldene støtte til præsidenten fire måneder inden valget.

Det skriver Trump på Twitter natten til torsdag dansk tid.

Præsidentens mangeårige kampagnechef erstattes af Bill Stepien, der har fungeret som stedfortrædende kampagnechef indtil nu, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stepiens forbindelse til præsidenten går tilbage til 2016, hvor han hjalp Donald Trump til sejr over Hillary Clinton som en del af hans kampagne.

Trumps beslutning kommer, efter at han længe har haltet efter Demokraternes formodede præsidentkandidat, Joe Biden, i meningsmålingerne frem mod præsidentvalget 3. november.

Brad Parscale skal fremover stå for Trump-kampagnens digitale strategi.

Det er en rolle, han tidligere har udfyldt.

En unavngiven kilde tæt på kampagnen siger ifølge Reuters, at Trump længe har været nervøs for meningsmålingerne, og at han derfor "har slået til mod det mest åbenlyse mål", han kunne.

Kilden siger også, at Parscale har været "meget ligefrem omkring præsidentens udfordringer".

Foruden dårlige meningsmålinger har den nu tidligere kampagnechef også fået skylden for Trumps kiksede vælgermøde i Tulsa, Oklahoma, i sidste måned.

Mødet tiltrak færre tilskuere end forventet og førte også til et coronavirusudbrud, der blandt andet gjorde, at Parscale og flere andre kampagnemedarbejdere måtte gå i karantæne.

Donald Trumps anseelse blandt vælgerne er dalet i år, efter at coronapandemien har kostet over 137.000 amerikanere livet og gjort millioner arbejdsløse.

Trumps forventede modstander ved præsidentvalget, Joe Biden, har flere gange beskyldt Trump for ikke at gøre nok for at stoppe pandemien.

  • U.S. President Trump holds event on infrastructure at UPS Airport Facility in Atlanta, Georgia
    Donald Trump har besluttet at erstatte sin mangeårige kampagnechef, Brad Parscale, efter flere dårlige meningsmålinger. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle