Annonce
Udland

Trump forventer at tale handel med Xi om få uger

Kina har ikke bekræftet et møde med Trump, som truer med mere told, hvis der ikke kommer en aftale på plads.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at han forventer at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, ved G20-topmødet i Japan senere på måneden.

Ifølge Trump er der et møde planlagt mellem de to.

Tidligere mandag sagde Trump, at han var klar til at lægge mere told på kinesiske varer, hvis han ikke får en handelsaftale i hus med den kinesiske præsident ved G20-topmødet.

- Hvis vi ikke indgår en aftale, vil vi se en forhøjelse af toldsatserne, sagde Trump til tv-stationen CNBC.

I sidste måned endte et møde i Washington mellem de to præsidenter uden resultat.

Trump har flere gange sagt, at han forventer at møde Xi ved G20-topmødet i den japanske by Osaka den 28.-29. juni.

Det er ikke bekræftet fra kinesisk side, at et møde mellem de to er skrevet i kalenderen. Det kinesiske udenrigsministerium sagde mandag, at Kina er åben over for at fortsætte forhandlingerne, men at der ikke var noget at meddele om et kommende møde.

USA og Kina har i en længere periode forhandlet om samhandel. Men forholdet mellem de to stormagter er på det seneste kraftigt forværret.

Trump har lagt told på op mod 25 procent på kinesiske varer for 200 milliarder dollar.

Kina har svaret igen ved at øge toldsatserne på en række amerikanske varer fra 1. juni. Regeringen i Beijing har sagt, at der kan komme flere tiltag fra kinesisk side.

Det kan blandt andet ramme eksporten af sjældne jordarter til USA. Kina er i besiddelse af langt de største forekomster af sjældne jordarter. De er en vigtig bestanddel i produktionen af højteknologiske produkter.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet