Annonce
Udland

Trump giver besked om klimaaftale torsdag aften

Præsident Donald Trump, der her ses i diskussion med forbundskansler Angela Merkel under G7-topmødet i sidste uge, vender ryggen til Paris-klimaaftalen, oplyser netmediet Axios, som citerer to uidentificerede kilder med direkte viden om beslutningen. Også tv-stationen CBS rapporter, at USA trækker sig fra aftalen med henvisning til kilder i Det Hvide Hus. Foto: /ritzau/AP/Domenico Stinellis

Ventetiden er ovre, og torsdag aften får verden at vide, om USA trækker sig ud af klimaaftalen fra Paris.

Efter flere anonyme meldinger fra Det Hvide Hus om, at Donald Trump vil trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris, fløjter præsidenten til pause.

- Jeg vil annoncere min beslutning om Parisaftalen torsdag klokken 15 (klokken 21 dansk tid, red.), skriver Donald Trump på Twitter natten til torsdag.

Tidligere onsdag skrev onlinemediet Axios med baggrund i to anonyme kilder med direkte viden om beslutningen, at Trump havde truffet sin beslutning. USA trækker sig.

Siden fulgte flere andre kilder fra Det Hvide Hus med samme melding.

En fuldstændig og formel udtræden af aftalen kan tage op til tre år at gennemføre.

En beslutning om at forlade klimaaftalen vil være det mest markante brud, som Trump kan gennemføre, i forhold til den klimapolitik der blev ført under forgængeren Barack Obama.

Aftalen var et af de vigtigste politiske resultater for den tidligere præsident.

FN-aftalen fra 2015 lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Men aftalen er i sig selv utilstrækkelig til at nå målet, og den er ikke juridisk bindende.

Trump har tidligere kaldt klimaforandringer "et svindelnummer", der er opfundet af Kina. Han truede i sin valgkamp med at trække USA ud af aftalen.

Under G7-topmødet i sidste uge nægtede Trump at støtte klimaaftalen. Han skrev på Twitter derefter, at han ville træffe en beslutning om sagen i denne uge.

Dermed er de store industrilande usædvanligt splittede.

De øvrige lande i G7 har dybt beklaget Trumps holdning.

- Stats- og regeringscheferne i Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien samt EU-præsidenten og formanden for EU-Kommissionen bekræfter deres stærke forpligtelse til hurtigt at implementere Parisaftalen, hed det i sluterklæringen fra G7-topmødet på Sicilien.

  • Medie: Trump trækker USA ud af Paris-klimaaftale
    Præsident Donald Trump, der her ses i diskussion med forbundskansler Angela Merkel under G7-topmødet i sidste uge, vender ryggen til Paris-klimaaftalen, oplyser netmediet Axios, som citerer to uidentificerede kilder med direkte viden om beslutningen. Også tv-stationen CBS rapporter, at USA trækker sig fra aftalen med henvisning til kilder i Det Hvide Hus. Foto: /ritzau/AP/Domenico Stinellis
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud