Annonce
Udland

Trump: Måske vender jeg tilbage for at slå dem igen

USA's tidligere præsident Donald Trump vendte søndag aften tilbage til rampelyset for første gang siden sit exit som præsident. Foto: Joe Skipper/Reuters

Den tidligere præsident Donald Trump har ikke tænkt sig at oprette et nyt parti, understreger han i tale.

Donald Trump antyder i en tale søndag aften dansk tid, at han måske vil jagte et comeback til posten som USA's præsident.

Det sker i præsidentens første store tale, siden han forlod præsidentposten.

- Hvem ved? Måske vender jeg tilbage for at slå dem for tredje gang, siger Trump på en politisk konference i Orlando.

Trump vandt præsidentvalget i 2016 og hævder også selv, at han vandt valget i november sidste år. Det er dog blevet affejet af de amerikanske valgmyndigheder, og Joe Biden har erstattet ham som præsident.

Siden da har det været småt med udtalelser fra Trump, der også er blokeret fra sociale medier som Twitter og Facebook.

Men søndag var han tilbage i rampelyset, da den konservative konference Conservative Political Action Conference (CPAC) løb af stablen.

Med godt en times forsinkelse indtog ekspræsidenten scenen akkompagneret af sangen "God Bless The U.S.A." af countrysangen Lee Greenwood. Inden han gik i gang med sin tale, blev han mødt af taktfaste USA-tilråb fra salen.

- Jeg står foran jer i dag for at erklære, at den fantastiske rejse, som vi indledte sammen - der har aldrig været en så succesfuld rejse - vi indledte den sammen for fire år siden, og den er langtfra ovre, siger Trump.

Han afviser samtidig, at han vil oprette et nyt politisk parti.

Det ville være dumt at fordele stemmerne mellem Det Republikanske Parti og et eventuelt nyt parti, pointerer den tidligere præsident.

- Vi opretter ikke nogen nye partier. Vi har Det Republikanske Parti. Det kommer til at blive forenet og blive stærkere end nogensinde. Jeg opretter ikke noget nyt parti, siger Donald Trump.

Han langer samtidig ud efter den nye præsident Joe Biden.

- Joe Biden har haft den mest katastrofale første måned af nogen præsident i moderne tid, lyder det fra Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

  • Former U.S. President Donald Trump speaks at the Conservative Political Action Conference in Orlando
    USA's tidligere præsident Donald Trump vendte søndag aften tilbage til rampelyset for første gang siden sit exit som præsident. Foto: Joe Skipper/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze