Annonce
Udland

Trump mødt af buhen ved ceremoni for afdød højesteretsdommer

Blandt de fremmødte til ceremonien til ære for Ruth Bader Ginsburg lød der flere utilfredse røster mod præsident Donald Trump. - Stem ham ud, blev der blandt andet råbt fra folkemængden. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix

Donald Trump vil allerede lørdag nominere en ny højesteretsdommer i den afdøde Ruth Bader Ginsburgs sted.

USA's præsident, Donald Trump, blev mødt med utilfredse tilråb og buhen ved en ceremoni til ære for den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg.

Præsidenten og hans førstedame, Melania Trump, stod iklædt ansigtsmasker ved ceremonien på hver deres side af kisten, der var beklædt med det amerikanske flag.

Til ceremonien var der mødt tilskuere op for at ære Ginsburg, der som 87-årig gik bort fredag i sidste uge.

Men flere af de fremmødte brugte også anledningen til at udtrykke deres vrede mod Trump, der har annonceret, at han hurtigt vil udpege en afløser for Ginsburg.

- Stem ham ud, lød de messende råb blandt andet fra de fremmødte.

Det Hvide Hus annoncerede onsdag, at Trump allerede på lørdag i denne uge vil nominere en ny højesteretsdommer i Ginsburgs sted.

Demokraterne har omvendt insisteret på, at der først skal findes en ny højesteretsdommer efter præsidentvalget 3. november.

Lykkes det for Trump at få en kandidat udpeget, vil det betyde, at i alt seks af domstolens ni dommere vil tilhøre den konservative fløj i USA.

Dermed får han chancen for at styrke en konservativt domineret Højesteret - formentlig for en lang årrække, da dommerne er udnævnt på livstid.

Det er tredje gang, at Trump kommer til at nominere en kandidat til Højesteret, siden han blev valgt i 2016.

Sammensætningen af højesteretsdommere i USA har stor betydning. For Højesteret har stor indflydelse på områder som abort, våbenrettigheder, adgang til at stemme og dødsstraf i USA.

USA's præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump stod ved ceremonien til ære for den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg på hver deres side af kisten, der var beklædt med det amerikanske flag. Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix
  • Justice Ruth Bader Ginsburg Lies In Repose At Supreme Court
    Blandt de fremmødte til ceremonien til ære for Ruth Bader Ginsburg lød der flere utilfredse røster mod præsident Donald Trump. - Stem ham ud, blev der blandt andet råbt fra folkemængden. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
  • US-VOTE-COURT-TRUMP
    USA's præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump stod ved ceremonien til ære for den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg på hver deres side af kisten, der var beklædt med det amerikanske flag. Foto: Alex Edelman/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang