Annonce
Udland

Trump bifaldes trods hån af kvinde i sag om seksuelt overgreb

Donald Trump afviste onsdag at svare på, om han ønsker, at Ukraine skal vinde krigen. (Arkivfoto). Foto: Brian Snyder/Reuters
I et vidtrækkende interview tog Donald Trump onsdag imod spørgsmål fra publikum i et arrangement på CNN.

Donald Trump leverede onsdag aften i bedste vanlige stil en parade af citater om en række af de kontroversielle emner, der har fyldt medierne, siden han forlod præsidentembedet i 2021.

Det skete under en spørgerunde med et entusiastisk publikum, der selv da han hånede E. Jean Carroll, som Donald Trump for få dage siden blev dømt for at have begået seksuelt overgreb og æreskrænkelse mod, kvitterede med bifald, tilråb og højrystede grin.

- Denne kvinde, jeg kender hende ikke. Jeg har aldrig mødt hende. Jeg har ingen anelse om, hvem hun er, lød det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorefter han tilsyneladende alligevel anerkendte at have mødt hende, da han fortalte om et billede, han tog med hende og hendes mand for mange år siden.

Spørgerunden blev indledt med spørgsmål om præsidentvalget i 2020, som han tabte til Joe Biden, men, som Donald Trump hele tiden uden bevis har hævdet, var manipuleret til Demokraternes fordel.

Om det efterfølgende stormløb på kongressen 6. januar 2021 gjorde Donald Trump det klart, at han har i sinde af benåde visse af de involverede personer, som sidenhen er blevet dømt for en række forbrydelser.

- Jeg er tilbøjelig til at benåde mange af dem, sagde han.

Han afviste samtidig at anerkende, at han tabte valget.

Efterfølgende gik snakken på det amerikanske gældsloft, som republikanere og demokrater for tiden forhandler om at hæve.

Donald Trump opfordrede dog sine kolleger i kongressen til at afvise at hæve gældsloftet, hvis ikke demokraterne går med til nedskæringer i statens udgifter.

- Jeg siger, republikanerne, kongresmedlemmerne, senatorerne, hvis de ikke giver jer massive nedskæringer, så er I nødt til at misligholde (gælden, red.), siger han.

Under interviewet blev Donald Trump af CNN's moderator spurgt ind til en række ting som blandt andet krigen i Ukraine.

Han afviste at svare på, om han ønskede, at Ukraine skal vinde krigen.

- Jeg vil have, at folk skal stoppe med at dø - både russere og ukrainere ... Jeg vil have, at Europa skal give flere penge, fordi de griner af os, siger han.

Adspurgt om han stadig respekterer Ruslands præsident, Vladimir Putin, som han tidligere har sagt, svarer Donald Trump, at Putin har begået en "stor fejl".

På spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at Putin er en krigsforbryder blandt andet på grund af de mange dræbte civile, svarer Trump:

- Hvis du siger, han er en krigsforbryder, er det meget sværere at lave en aftale (om fred, red.).

På et tidspunkt betegnede han også CNN's moderator som "nasty", som han gjorde om statsminister Mette Frederiksens kommentarer i 2019.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Campaign event of former U.S. President and Republican presidential candidate Donald Trump in Manchester
    Donald Trump afviste onsdag at svare på, om han ønsker, at Ukraine skal vinde krigen. (Arkivfoto). Foto: Brian Snyder/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang