Annonce
Udland

Trump sløjfer sin eksrådgiver Roger Stones fængselsstraf

Roger Stone slipper for at skulle i fængsel, efter at Donald Trump fredag har sløjfet hans straf. Stone ses her under et fremmøde ved en domstol i Fort Lauderdale i Florida i januar 2019. Foto: Joe Skipper/Reuters

Tirsdag i næste uge skulle Roger Stone begynde afsoning af fængselsstraf. Nu har præsidenten sløjfet straffen.

USA's præsident, Donald Trump, har sløjfet en længere fængselsstraf for sin tidligere rådgiver Roger Stone, der tirsdag skulle have påbegyndt afsoningen.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til lørdag.

- Roger Stone har allerede lidt nok. Han fik en uretfærdig behandling. Roger Stone er nu en fri mand, hedder det i en erklæring fra præsidentboligen.

Stone blev i november kendt skyldig i at have løjet over for Kongressen og obstruere den særlige anklager Robert Muellers undersøgelse af russisk indblanding i USA's præsidentvalg i 2016.

I februar blev Stone idømt en fængselsstraf på 40 måneder.

- Han blev ikke retsforfulgt, som nogle har brokket sig over, for at forsvare præsidenten. Han blev retsforfulgt for at dække over præsidenten, sagde den føderale dommer, Amy Berman Jackson, ved domsafsigelsen ifølge Reuters.

Roger Stone havde forsøgt at skjule, at han fungerede som mellemmand i forhold til WikiLeaks og Rusland i valgåret 2016. Her offentliggjorde WikiLeaks materiale om Det Demokratiske Parti, som Rusland ifølge de amerikanske efterretningstjenester havde hacket sig til.

Det var materiale, som skulle skade partiets præsidentkandidat, Hillary Clinton, i opgøret mod Trump om at blive USA's præsident.

Donald Trump har løbende blandet sig i det amerikanske retsvæsens behandling af sagen mod Stone, som præsidenten tidligere har omtalt som en "meget god person".

Trump har blandt andet beskyldt den kvindelige leder for nævningetinget, der kendte Stone skyldig, for at være forudindtaget.

Og i forbindelse med strafudmålingen i februar oplyste Trump, at han nøje fulgte sagen.

- Jeg følger dette meget tæt, og jeg ønsker, at det skal gå helt til enden, for Roger har en meget god chance for at blive frikendt efter min mening, sagde Trump.

På det tidspunkt svirrede det med rygter om, at Trump ville bruge sin magt til at sikre, at den snart 68-årige Roger Stone ikke skulle tilbringe flere år i et statsfængsel. Det er nu en realitet.

Meddelelsen fra Det Hvide Hus kom ifølge NBC News få timer, efter at en føderal dommer havde afvist en anmodning fra Roger Stone om at udskyde afsoning af sin straf.

Da Trump tidligere fredag blev spurgt, om han overvejede at intervenere i sagen, lød svaret, at "jeg vil kigge på det", skriver NBC News.

Erklæring fra Det Hvide Hus
  • FILE PHOTO: Roger Stone reacts as he walks to microphones after his appearance at Federal Court in Fort Lauderdale
    Roger Stone slipper for at skulle i fængsel, efter at Donald Trump fredag har sløjfet hans straf. Stone ses her under et fremmøde ved en domstol i Fort Lauderdale i Florida i januar 2019. Foto: Joe Skipper/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale