Annonce
Udland

Trump tror ikke på nye anklager mod kandidat til højesteret

Donald Trump, der er præsident i USA, mener, at anklager mod Brett Kavanaugh, der er nomineret til at blive højesteretsdommer i USA, er et svindelnummer. Foto: Carlos Barria/Reuters

Det bliver en advokat og ikke republikanske senatorer, der skal styre høring om anklager mod Brett Kavanaugh.

USA's præsident, Donald Trump, synes, at de nye anklager om seksuelle overgreb begået af Brett Kavanaugh, som er nomineret til at blive dommer ved USA's højesteret, virker utroværdige.

Anklagerne kommer fra en kvinde ved navn Deborah Ramirez, der har udtalt sig til magasinet The New Yorker. Hun har som den anden kvinde fortalt, at Brett Kavanaugh i sin ungdom forulempede hende seksuelt.

Konkret har Kavanaugh ifølge Ramirez presset hendes ansigt tæt mod hans skridt. Det skulle være sket i 1983 eller 1984. Men Donald Trump mener, at hendes fortælling i The New Yorker har nogle tydelige svagheder.

- Hun indrømmer, at hun var fuld. Hun indrømmer, at der er huller i hendes hukommelse, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Anklagen kommer, efter at en professor i psykologi og statistik ved navn Christine Blasey Ford har beskyldt Kavanaugh for at forsøge at voldtage hende.

Brett Kavanaugh har afvist alle anklager kategorisk.

- Den anden kvinde bag anklager (Ramirez, red.) har ingenting. Hun mener, at måske var det ham. Måske var det ikke ham, siger Donald Trump ifølge AFP.

- Demokraterne har gang i et svindelnummer. De ved godt, at det er et svindelnummer.

Efter at være blevet nomineret af Donald Trump mangler Brett Kavanaugh Senatets godkendelse for at blive dommer ved USA's højesteret. I første omgang skal Senatets retsudvalg afholde en anbefalende afstemning.

Begge afstemninger er udskudt, indtil der er bragt klarhed over Fords anklage. Hun og Kavanaugh skal vidne for udvalget torsdag.

Normalt er det udvalgets senatorer, der stiller spørgsmålene. Men på torsdag bliver det en ekstern advokat, der stiller spørgsmålene på vegne af de republikanske medlemmer.

Det fortæller et af de republikanske medlemmer af udvalget, Lindsay Graham, ifølge Reuters.

Det er ikke kun Donald Trump, der mener, at anklagerne mod Brett Kavanaugh lyder opfundet til lejligheden.

Fra Senatets talerstol talte republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, ifølge nyhedsbureauet AP dunder mod beskyldningerne fra Ford og Ramirez.

- Beskyldninger, der er vage, uden beviser, uden indicier, om forseelser, som er over 30 år gamle, og hvor alle vidner enten fuldstændig benægter eller er ude af stand til at bekræfte det, er ikke grund til at afblæse nogens karriere og ødelægge deres gode navn, siger McConnell.

  • U.S. President Trump listens to a reporter''s question during bilateral meeting at the United Nations General Assembly in New York
    Donald Trump, der er præsident i USA, mener, at anklager mod Brett Kavanaugh, der er nomineret til at blive højesteretsdommer i USA, er et svindelnummer. Foto: Carlos Barria/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris