Annonce
Udland

Trump tror præsidentvalget vil ende for Højesteret

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at han frygter valgsvindel ved det kommende præsidentvalg. Onsdag siger han, at han tror, at valgresultatet kan ende for Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Tom Brenner/Reuters

Der skal udpeges en ny højesteretsdommer hurtigt, så de kan være fuldtallige ved præsidentvalget, siger Trump.

USA's præsident, Donald Trump, tror, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg i november vil ende for Højesteret.

Derfor er det vigtigt, at alle ni højesteretsdommere er udpeget, tilføjer han.

Det siger Trump ved Det Hvide Hus onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters..

Det Hvide Hus har tidligere onsdag oplyst, at Trump lørdag aften dansk tid vil annoncere sin kandidat til den ledige stol i Højesteret.

Demokraterne har omvendt insisteret på, at der først skal findes en ny højesteretsdommer efter præsidentvalget 3. november. Det har Trump dog afvist.

Der er blevet en plads ledig i USA's Højesteret, efter at den 87-årige dommer Ruth Bader Ginsburg døde fredag i sidste uge.

Lykkes det for Trump at få en kandidat udpeget, vil det betyde, at i alt seks af domstolens ni dommere vil tilhøre den konservative fløj i USA.

Dermed får han chancen for at styrke en konservativt domineret Højesteret - formentlig for en lang årrække, da dommerne er udnævnt på livstid.

Det er tredje gang, at Trump kommer til at nominere en kandidat til Højesteret, siden han blev valgt i 2016.

Højesteretten i USA har indflydelse på en række områder. Blandt andet abort, våbenrettigheder, adgang til at stemme og dødsstraf.

Trumps melding om, at præsidentvalget kan ende for Højesteret kommer, efter at præsidenten flere gange har advaret om, at mange brevstemmer kan medføre valgsvindel.

Det afviser de amerikanske valgmyndigheder dog blankt. De har forsikret, at brevstemmer er lige så sikre - eller mere sikre - end traditionelle stemmemetoder.

Der ventes ekstraordinært mange brevstemmer ved årets præsidentvalg på grund af coronapandemien.

Brevstemmerne kan betyde, at det endelige resultat af præsidentvalget mellem Trump og den demokratiske udfordrer Joe Biden trækker ud.

Den eneste faste dato i processen efter valget er, at den afgående præsidents periode udløber ved middagstid den 20. januar 2021. Herefter tager valgets vinder over.

Demokraterne har kritiseret Trump for at så tvivl om valgsystemet. Han underminerer tilliden til valget, mener de.

  • U.S. President Trump hosts discussion with state attorneys general at the White House in Washington
    USA's præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at han frygter valgsvindel ved det kommende præsidentvalg. Onsdag siger han, at han tror, at valgresultatet kan ende for Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Tom Brenner/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing