Annonce
Udland

Trump vil forbyde den kinesiske app TikTok i USA

Præsident Donald Trump siger fredag aften lokal tid fra præsidentflyet Air Force One, at han vil forbyde den kinesiske app TikTok i USA. Foto: Tom Brenner/Reuters

Videoappen TikTok, der er ejet af et kinesisk selskab, er blevet beskyldt for at stjæle brugeres oplysninger.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil forbyde den populære kinesiske videoapp TikTok i USA.

Det siger Trump til journalister natten til lørdag dansk tid om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AP.

TikTok er blandt andet blevet kritiseret kraftigt for at stjæle og bruge oplysninger fra de brugere, der downloader appen.

Derudover er Kina også blevet beskyldt for at benytte dataen til at overvåge brugere.

- I forhold til TikTok så ønsker vi at forbyde dem fra USA, siger Trump fredag aften lokal tid.

Ifølge AP kan forbuddet mod appen komme så tidligt som lørdag.

Trump overvejer, om der skal gives et forbud i form af et præsidentielt dekret eller ved at anvende en kriselov.

Trump siger også, at han ikke går ind for, at et amerikansk selskab får lov til at købe den amerikanske del af TikTok.

Det siger han, efter at det tidligere fredag kom frem, at Microsoft forhandler om at købe videoappen TikToks amerikanske aktiviteter.

Amerikanske politikere har ifølge nyhedsbureauet AFP de seneste uger rejst bekymringer omkring appen og Kinas mulige overvågning af brugeres data.

Tidligere på ugen sagde TikTok ellers, at virksomheden ville tillade en gennemgang af algoritmen bag for at berolige brugere og myndigheder.

- Vi er ikke politiske, vi accepterer ikke politiske reklamer og har ingen agenda. Vores eneste mål er at forblive en sprudlende, dynamisk platform, som alle kan nyde, lød det tidligere på ugen fra appens topchef, Kevin Mayer.

På TikTok kan brugere lave korte videosekvenser, hvor der danses til musik, som man kan dele med andre. Op mod 80 millioner amerikanerne bruger appen, der ejes af det kinesisk selskab ByteDance.

Et eventuelt forbud vil komme i en tid, hvor der i forvejen er store spændinger mellem Kina og USA.

Trump har blandt andet beskyldt Kina for at have spredt coronavirus til USA og resten af verden, ligesom han har standset forhandlinger om en ny handelsaftale mellem de to stormagter.

Link til citeret artikel fra AP
  • U.S. President Donald Trump boards Air Force One to return to Washington from Tampa, Florida
    Præsident Donald Trump siger fredag aften lokal tid fra præsidentflyet Air Force One, at han vil forbyde den kinesiske app TikTok i USA. Foto: Tom Brenner/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet