Annonce
Udland

Tunesiens præsident fyrer premierminister og stækker parlament

Tilhængere af Tunesiens præsident, Kais Saied, fester i gaderne i hovedstaden Tunis, efter at præsidenten har suspenderet parlamentet i 30 dage og fyret landets premierminister. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix

Demonstrationer i Tunesiens byer søndag kulminerer med, at præsident skrider drastisk ind over for lovgivere.

Tunesiens præsident, Kais Saied, har søndag aften lokal tid fyret landets premierminister. Han har samtidig suspenderet parlamentet og medlemmernes immunitet.

Det sker efter voldelige protester i en række byer i landet.

Saied meddeler samtidig, at han vil blive en del af den udøvende magt sammen med en ny premierminister.

Under demonstrationer rundt i landet tidligere søndag lød der krav om, at premierminister Hichem Mechichi og regeringen skulle træde tilbage.

Protesterne var også rettet mod det relativt moderate islamiske parti Ennahda, der er den største gruppe i parlamentet.

Formanden for parlamentet, Rached Ghannouchi, der også er leder for Ennahda, siger sent søndag, at Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, siger han.

Han henviser til Det Arabiske Forår i 2011, hvor Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident, Zine el Abidine Ben Ali.

Præsident Saied advarer i sin erklæring søndag aften mod enhver form for voldelig modstand mod den beslutning, han har truffet.

- Enhver, som tænker på at gribe til våben, og enhver, som måtte skyde med kugler, vil blive mødt med kugler fra de væbnede styrker, siger han.

Præsidenten tilføjer, at beslutningen om at suspendere parlamentet vil vare i 30 dage.

Efter udmeldingen er flere af Kais Saieds tilhængere sent søndag aften gået på gaden i hovedstaden Tunis for at vise deres støtte til præsidenten.

Ifølge øjenvidner sker det samtidig med, at militærbiler har omringet landets parlament til stor jubel for Saieds støtter.

Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Og utilfredsheden er kun blevet større under på grund af regeringens dårlige håndtering af pandemien.

Det fik i sidste uge præsident Saied til at afgøre, at hæren skal overtage ansvaret for indsatsen mod corona.

Kais Saieds suspendering af parlamentet bliver af iagttagere set som den største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning fra 2014, der siger, at magten i landet skal deles mellem præsidenten, premierministeren og parlamentet.

Demonstranter på gaden søndag i Tunesiens hovedstad, Tunis, for at kræve regeringens afgang. Der er vrede over håndteringen af landets elendige økonomi og kaos i forbindelse med vaccinationer mod covid-19. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
  • -
    Tilhængere af Tunesiens præsident, Kais Saied, fester i gaderne i hovedstaden Tunis, efter at præsidenten har suspenderet parlamentet i 30 dage og fyret landets premierminister. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-TUNISIA-POLITICS-INDEPENDENCE
    Demonstranter på gaden søndag i Tunesiens hovedstad, Tunis, for at kræve regeringens afgang. Der er vrede over håndteringen af landets elendige økonomi og kaos i forbindelse med vaccinationer mod covid-19. Foto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen