Annonce
Udland

Tunesiens præsident: Vi er i krigslignende tilstand

Tunesien indfører undtagelsestilstand efter strandangreb. Hær og politi kan begrænse forsamlingsfrihed.

Tunesiens præsident, Beji Caid Essebsi, har erklæret 30 dages undtagelsestilstand i landet efter sidste uges angreb i feriebyen Sousse, hvor 38 mennesker blev dræbt.

- Vi står over for en alvorlig fare. Vi er i en krigslignende tilstand, siger præsidenten i en tv-tale lørdag aften ifølge nyhedsbureauet dpa.

Essebsi betegner angrebet i Sousse som "en stor tragedie" for Tunesien.

Undtagelsestilstanden giver regeringen et udvidet manøvrerum, samtidig med at det giver politiet og hæren mere magt og indskrænker borgernes forsamlingsfrihed, særligt retten til at demonstrere.

38 udlændinge blev dræbt, heriblandt 30 britiske turister, da en mand åbnede ild ved et strandhotel i Sousse den 26. juni. Manden skød feriegæsterne med et maskingevær skjult i en parasol.

Gerningsmanden blev skudt og dræbt af tunesisk politi, som har fået kritik for at reagere for langsomt på angrebet.

Det har medført en række fyringer inden for politiet, og lørdag mistede guvernøren i Sousse også sit job, oplyser premierministerens kontor.

I kølvandet på angrebet har Tunesien skærpet sikkerheden, blandt andet ved at indsætte soldater i landets turistområder

Desuden er 80 moskéer blevet lukket, fordi de er under mistanke for at opildne til vold, og visse politiske organisationer har fået ophævet deres licens på grund af mistanke om, at de har forbindelse til yderliggående islamister.

Den yderliggående bevægelse Islamisk Stat har taget skylden for angrebet. I alt er 12 mistænkte anholdt i sagen, men de fire er løsladt igen.

Angrebet på stranden i Sousse forrige fredag kommer efter et blodigt angreb ved Bardo-museet i hovedstaden Tunis i marts, hvor bevæbnede mænd dræbte 21 turister og en politibetjent, inden de selv blev dræbt.

Islamisk Stat tog også skylden for angrebet ved museet.

Tidligere på året ophævede Tunesien den undtagelsestilstand, der havde været i kraft i landet siden oprøret, der væltede præsident Zine el-Abidine Ben Ali i januar 2011.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?