Annonce
Udland

Tysk togpersonale varsler 50 timers strejke i hele landet

Deutsche Bahn forventer, at den kommende strejke vil have "massiv indvirkning" på jernbanenettet. (Arkivfoto). Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix
EVG varsler strejke blandt tysk togpersonale på over to døgn. Fagforeningen kræver lønstigning på 12 procent.

Borgere, der skal rejse med tog i Tyskland i starten af næste uge, må forvente store forsinkelser.

Fagforeningen EVG varsler således strejke blandt det tyske togpersonale, som EVG repræsenterer.

Strejken rammer over hele Tyskland og begynder klokken 22 dansk tid søndag. Strejken ventes at vare frem til midnat natten til onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

DSB oplyser, at det for nu ikke vil have nogen konsekvenser for togtrafikken mellem Danmark og Tyskland.

Det er DSB, der står for transporten mellem eksempelvis København og Hamborg, selv om man har købt en billet fra det tyske togselskab Deutsche Bahn, lyder det fra statsvirksomheden.

De tyske arbejdere kræver højere løn for at være i stand til at overkomme den stigende inflation, der er skyld i højere priser.

- Arbejdernes tålmodighed er opbrugt, siger Cosima Ingenschay, næstformand i EVG.

- Vi er tvunget til at strejke i 50 timer for at vise, hvor alvorlig situationen er.

HR-chef i Deutsche Bahn er ingenlunde tilfreds med meldingen.

- Denne vanvittige strejke er fuldstændig ubegrundet og overdreven, siger Martin Seiler.

- Millioner af rejsende vil ikke komme derhen, de vil.

Selskabet forventer, at det vil have en "massiv indvirkning" på jernbanenettet.

Fagforeningen kræver en lønstigning på 12 procent over et år for de arbejdere, den repræsenterer.

EVG har afvist Deutsche Bahns tilbud om en stigning på fem procent i to trin, der dækker 27 måneder, samt en inflationsbonus på 2.500 euro - svarende til omkring 18.000 danske kroner.

/ritzau/

  • Union wants to paralyze rail traffic for 50 hours
    Deutsche Bahn forventer, at den kommende strejke vil have "massiv indvirkning" på jernbanenettet. (Arkivfoto). Foto: Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang