Annonce
Udland

Tyske medier mindes "Benny aus der Olsenbande"

Morten Grunwalds Benny var en populær figur i særligt det gamle DDR. Torsdag døde den danske skuespiller 83 år gammel af en kræftsygdom. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Olsen Bandens store popularitet i Tyskland har fået nabolandets medier til at mindes Morten Grunwalds død.

Olsen Banden står ikke kun danske hjerter nær. Også i Tyskland, og særligt det tidligere Østtyskland, var Egon, Benny og Kjeld kendte og afholdte ansigter.

Derfor er der også en række tyske medier, der skriver om Morten Grunwalds død. Den 83-årige skuespiller, der blev kendt som den kække og langbenede Benny, døde torsdag af en kræftsygdom.

"Mächtig gewaltig, Morten", skriver tyske Bild som afsked til Grunwald.

En mere politisk korrekt udgave af Bennys "Skide godt", der altid blev rettet mod Ove Sprogøes Egon.

Olsen Banden formåede i flere omgange at liste sig om på den anden side af Jerntæppet og uden om østtysk censur.

Måske var det filmtrioens evige jagt efter storkapitalens penge, der gjorde dem særligt populære, men faktum er, at alle 14 Olsen Banden-film blev flittigt distribueret i Østtyskland.

Bild skriver blandt andet, at man sent vil glemme "den ternede jakke og det spjættende bentøj".

Også på tyske nyhedstjenester er Grunwalds død blevet delt.

- Kampen mod de rige og magtfulde. Altid Benny med dansende skridt og humor, skriver dpa i en nekrolog.

Med Morten Grunwalds død er alle tre skuespillere, der gjorde Olsen Banden til folkeje, ikke længere i live. Ove Sprogøe døde i 2004, og Poul Bundgaard, der spillede Kjeld, døde i 1998.

Tyske fans af Olsen Banden har i flere uger kunnet fejre filmseriens 50-års jubilæum ved en stor udstilling i Potsdam.

Udstillingen kører frem til februar 2019 og hedder meget passende: "Mächtig gewaltig".

  • Morten Grunwald
    Morten Grunwalds Benny var en populær figur i særligt det gamle DDR. Torsdag døde den danske skuespiller 83 år gammel af en kræftsygdom. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies