Annonce
Udland

Tyske partier samler kernevælgere og jagter tvivlere i slutspurt

Torsdag aften var der især fokus på mulige regeringssamarbejder blandt spidskandidaterne til det tyske valg i den sidste tv-debat. Men frem mod valget søndag forsøger partierne også at samle opbakning hos de trofaste vælgere, vurderer Lykke Friis. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Frem mod tysk valg er fokus især på mulige koalitioner, jagt på tvivlere og omfavnelse af trofaste støtter.

Alt handler nu om at få aktiveret kernevælgerne. Og at få samlet de mange tvivlere op.

Det er situationen i Tyskland, efter at spidskandidaterne torsdag aften deltog i den sidste tv-debat inden valget søndag 26. oktober.

Det siger direktøren i tænketanken Europa, Lykke Friis.

- Man kan mærke, at i stedet for at komme med store visioner og slå ud med armene og sige, hvad de vil med Tyskland, sørger Kristendemokraterne (CDU) for at sige, hvad de ikke vil med Tyskland: at de andre kommer til magten.

Med meningsmålinger, der peger i retning af dødt løb og mange tvivlere, forsøger de store partier at samle deres støtter og kernevælgere:

- Det er et klart tegn på, at de er i den fase, hvor det handler om at få de gamle kernevælgere til at bakke op om partierne, mener hun.

Målinger viser, at op mod 30 procent af vælgerne fortsat er i tvivl om, hvor de vil sætte deres kryds.

Kandidaterne brugte tv-debatten torsdag til at tage hul på diskussionerne om mulige regeringskoalitioner.

- For tvivlerne er det afgørende at få en klar indikation af, hvem deres stemmer kan gå til. Men det bliver meget taktisk, og det var klart, at de fleste prøvede ikke at sige noget.

- Laschet ville ikke sige, hvad han gør, hvis han bliver nummer to, og Scholz sprang i målet på spørgsmålet om, hvorvidt han vil afvise at regere sammen med Die Linke. Så vi fik ikke meget ud af spørgsmålene, og det frustrerer nok en del, vurderer Lykke Friis.

Armin Laschet er Kristendemokraternes spidskandidat, mens Olaf Scholz repræsenterer Socialdemokratiet (SPD).

Der er særligt to konstellationer på spil forud for valget.

Den ene er en såkaldt Jamaica-koalition, som har navn efter partifarverne for de konservative CDU/CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne. De matcher farverne i Jamaicas flag.

Så er der trafiklys-regeringen, som med farverne rød, gul og grøn består af SPD, FDP og De Grønne.

Ifølge Lykke Friis er det helt store spørgsmål, hvem der bliver nummer ét af kandidaterne.

- Selv om man godt kan danne regering i Tyskland som nummer to, så vil valgresultatet formentlig blive så mudret, og de store giganter vil få så dårlige valg sammenlignet med de historiske resultater, at hvis man skal have legitimitet til at danne regering, så vil det være afgørende at kunne sige, at man er størst.

Uanset udfaldet skal tyskerne have ny forbundskansler, idet Angela Merkel, der har været kansler siden 2005, ikke genopstiller.

  • Election 2021 Final round
    Torsdag aften var der især fokus på mulige regeringssamarbejder blandt spidskandidaterne til det tyske valg i den sidste tv-debat. Men frem mod valget søndag forsøger partierne også at samle opbakning hos de trofaste vælgere, vurderer Lykke Friis. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?