Annonce
Udland

Tyskland brugte 170 milliarder kroner på flygtninge i 2018

Migranter ses her ved den sydtyske by Simbach i november 2015, efter at de har krydset den tysk-østrigske grænse. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Dokument fra Tysklands regering viser, at landet sidste år brugte rekordmange milliarder på flygtningeindsats.

Tyskland brugte i alt 23 milliarder euro - svarende til godt 170 milliarder kroner - på landets flygtningeindsats i 2018.

Det fremgår af et regeringsdokument, som nyhedsbureauet Reuters mandag har fået adgang til. Beløbet dækker både over udgifter til integration i Tyskland og udgifter til at bekæmpe årsagerne til migration i andre lande.

Beløbet er det højeste nogensinde og en stigning på næsten 11 procent fra 20,8 milliarder i 2017. Det viser dokumentet fra Tysklands finansministerium.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har ofte forsvaret sin beslutning om i 2015 at åbne de tyske grænser for hundredtusindvis af flygtninge.

Siden da har hun lovet at forebygge lignende flygtningesituationer ved at hjælpe i nærområder i konfliktramte lande.

Den tyske regering brugte 7,9 milliarder euro i 2018 på tiltag, hvis formål er at holde migranter uden for EU og forbedre forholdene i nærområderne.

Tysklands 16 delstater modtog 7,5 milliarder euro fra regeringen sidste år.

Det er de tyske delstater, der hovedsageligt har ansvaret for at huse og integrere flygtningene fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan.

Beløbet til delstaterne var en stigning på 14 procent i forhold til 2017.

Alice Weidel, der er indvandringskritiske Alternative für Deutschlands gruppeformand i parlamentet, kritiserer de høje udgifter.

- Det her er en dyr velkomstfest, der går ud over vores borgere, siger hun.

Da Merkel i 2015 åbnede de tyske grænser skete det blandt andet med de berømte ord "Wir schaffen das" (Vi klarer det).

Det gjorde hende til ansigtet på den europæiske flygtninge- og migrantkrise og delte i den grad den tyske befolkning.

  • FILES-GERMANY-AUSTRIA-EUROPE-MIGRANTS
    Migranter ses her ved den sydtyske by Simbach i november 2015, efter at de har krydset den tysk-østrigske grænse. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier