En bestemt type spekulationer, hvor der satses på aktiekursfald, forbydes i Tyskland fra midnat.
Det tyske finanstilsyn forbyder en særlig form for spekulation, hvor investorer satser på, at aktier taber i værdi.
Værdipapirer fra euro-landene er omfattet fra midnat natten mellem tirsdag onsdag.
Det er en type spekulation, som økonomiske eksperter mener har et stort ansvar for, at de internationale finansmarkeder kæntrede i 2008.
Finansminister Wolfgang Schäuble har tirsdag orienteret den konservativt-liberale regering om indgrebet, erfarer nyhedsbureauet dpa.
/ritzau/dpa