Annonce
Udland

Usikkerhed efter Zelenskyj-udtalelse om slaget i Bakhmut

Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, sagde lørdag, at hans soldater havde fuld kontrol over Bakhmut. Billedet er fra en video, der er offentliggjort på en konto knyttet til Prigozjin på det sociale medie Telegram den 20. maj ifølge AFP. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Zelenskyj siger angiveligt, at Bakhmut er erobret af Rusland. Men ifølge talsperson er det ikke tilfældet.

Der er opstået forvirring i kølvandet på en udtalelse om slaget om Bakhmut fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Angiveligt tror Zelenskyj ikke længere, at byen i det østlige Ukraine er på ukrainske hænder.

Det sagde han på et pressemøde i forbindelse med G7-topmødet i Japan, skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror det ikke, svarede han, da han blev spurgt, om byen stadig er under Kyivs kontrol.

- Fra i dag er Bakhmut kun i vores hjerter, sagde Zelenskyj.

Men ifølge en talsperson for præsidenten Sergii Nykyforov var det ikke den del af spørgsmålet, Zelenskyj svarede på.

Det skriver Sergii Nykyforov i et opslag på Facebook ifølge Reuters.

Journalisten stillede nemlig spørgsmålet i to dele. Først spurgte vedkommende, om Bakhmut stadig var under Ukraines kontrol. Herefter tilføjede journalisten, at russerne hævder at have erobret byen.

Svaret skal derfor ifølge Sergii Nykyforov tolkes som en afvisning af, at Rusland har erobret Bakhmut.

Før krigen havde byen mellem 70.000 og 80.000 indbyggere. Men i dag er der "intet tilbage", siger den ukrainske præsident.

Lørdag eftermiddag sagde lederen af den private russiske hær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, at hans soldater havde fuld kontrol over byen.

Wagner-gruppen kæmper på Ruslands side i krigen.

Ukraines militær afviste påstanden kort efter meldingen.

Bakhmut har været centrum for nogle af de blodigste slag i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Prigozjin har i løbet af den seneste tid fremlagt forskellige påstande om status i Bakhmut.

I begyndelsen af maj sagde han, at Wagner-gruppen ville forlade byen den 10. maj, fordi gruppen manglede ammunition.

Et par dage senere lød det så, at Wagner-gruppen havde fået stillet både våben og ammunition i udsigt - og derfor kunne fortsætte sine kampe.

I løbet af den seneste uge har der været meldinger om, at ukrainske soldater gjorde fremskridt i byen.

Blandt andet sagde det britiske forsvarsministerium onsdag, at ukrainske styrker over de fire forgående dage havde gjort taktiske fremskridt og stabiliseret flankerne omkring Bakhmut.

Bakhmut anses ifølge AFP ikke for at have stor militærtaktisk værdi. Men kampen om byen har fået stor symbolsk værdi for begge parter.

/ritzau/

  • TOPSHOT-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR-BAKHMUT
    Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, sagde lørdag, at hans soldater havde fuld kontrol over Bakhmut. Billedet er fra en video, der er offentliggjort på en konto knyttet til Prigozjin på det sociale medie Telegram den 20. maj ifølge AFP. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle