En ung ukrainsk pige opsummerede søndag aften på det sociale medie Facebook, hvilken betydning mange ukrainere tillægger det netop overståede præsidentvalg i den tidligere sovjetrepublik.
"Jeg har stemt, og det betyder, at landet kan leve videre," skrev hun på et stort skilt, som hun smilende holdt foran sig.
Præsidentvalget, der helt som ventet fik Petro Porosjenko som vinder, har for ukrainerne handlet om meget mere end den 48-årige chokoladeproducents politiske program, vurderer den danske journalist og historiker Johannes Wamberg Andersen, som bor i Ukraine.
- Det var i sidste ende en kamp for Ukraines selvstændighed. Ukrainerne har følt, at det var deres lands skæbne, der var på spil, siger Johannes Wamberg.
- Militært har regeringen haft meget svært ved at slå separatisterne i øst ned, og ukrainerne opfatter dette valg som deres bidrag til kampen mod separatisterne. Over det meste af Ukraine er det følelsen, at det er Putin, der står bag.
Vreden mod Putin er vokset over det sidste halve år, startende med den Putin-venlige ukrainske ekspræsident Viktor Janukovitj' afvisning af en vigtig EU-aftale i november, hvorefter Rusland først annekterede sortehavshalvøen Krim og siden truede verbalt og med sin tilstedeværelse langs grænsen til Ukraine med et stort militærapparat.
Flere end 150 personer har mistet livet under de antiterroroperationer, som den ukrainske regering har ført mod militante separatister i øst. Landet har været i krig, har det lydt fra blandt andre Porosjenko.
- Hvis ikke for Putin, var det næppe lykkedes at samle ukrainerne på denne måde. Putin satte ild til noget brandbart i Østukraine, men det var næppe kommet til væbnet kamp i øst, hvis ikke Rusland havde blandet sig, siger Johannes Wamberg Andersen.
Først og fremmest havde ukrainerne ved valget søndag akut brug for en rigtig præsident og ikke en overgangsfigur som Oleksandr Turtjynov, der blev udpeget efter Janukovitj' flugt i februar.
Midt i denne konflikt fremstod Porosjenko som et troværdigt bud, der modsat rivalen Julia Timosjenko ikke var sværtet til af skandaler og korruption.
I en tid, hvor folk bliver dræbt hver dag i det østlige Ukraine, og ingen ved, hvad Putin finder på, skulle præsidenten vælges så hurtigt som muligt.
Derfor var det et tilbagevendende tema i dagene op til valget, at Porosjenko skulle have mindst 50 procent af stemmerne i første runde, så man undgik yderligere tre uger frem til en ny valgrunde uden præsident.
/ritzau/