Annonce
Udland

Ulla Tørnæs: Kofi Annans evner var uvurderlige

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) mødte Kofi Annan for første gang i 2005. Siden da har hun været meget imponeret af den tidligere generalsekretær for FN. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kofi Annan havde en unik evne til at skabe tillid imellem stridende parter, siger Ulla Tørnæs (V).

Det er et stort tab for verden, at tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan er gået bort lørdag, mener minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V).

Hun arbejdede sammen med ham i juni i år, hvor han gjorde stort indtryk.

- Vi var fællesværter for et møde i København om flygtningekrisen i Myanmar, hvor omkring en million mennesker er drevet på flugt til Bangladesh. Det var en sag, han var meget engageret i, siger hun.

- Han var helt fantastisk at arbejde sammen med. Han var et meget imponerende menneske. Det er en meget trist dag. Vi har mistet en stor verdensborger.

Kofi Annan blev 80 år gammel.

Annan var blevet bedt om at udarbejde en rapport, som skulle komme med nogle bud på at løse krisen i Myanmar. Han var til mødet i København for at følge op på konklusionerne.

- Han var meget afgørende for projektet. Han var meget dygtig til at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og perspektivere det med et globalt udsyn, siger Tørnæs.

Tørnæs oplevede, at Annan havde en unik evne til at skabe tillid mellem stridende parter, som var helt uvurderlig.

- Han kunne sige tingene klart og helt uden omsvøb. Han fik folk til at mødes og samles om at nå fælles mål, siger hun.

Hun mødte ham første gang på et aids-topmøde i New York i 2005, og siden da har hun været dybt imponeret af ham.

Selv i sine sidste leveår var Annan engageret i en række projekter, blandt andet i Afrika.

- Jeg tror simpelthen, at han ikke kunne lade være, siger Tørnæs.

Annan, der var fra Ghana, arbejdede næsten hele sit voksenliv i FN-systemet og blev den første sorte afrikanske leder for organisationen. Han var generalsekretær fra 1997 til 2006.

I 2001 modtog FN og Annan Nobels fredspris for "deres indsats for en bedre organiseret og fredeligere verden".

Den tidligere generalsekretær opnåede i sin tid som leder af FN blandt andet at sætte fokus på menneskerettigheder, opstille de såkaldte millennium-mål for udvikling og at gøre fremskridt i kampen mod sygdomme som aids og malaria.

  • Kofi Annan, Ulla Tørnæs
    Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) mødte Kofi Annan for første gang i 2005. Siden da har hun været meget imponeret af den tidligere generalsekretær for FN. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet