Annonce
Udland

Unicef: 200 millioner børn på verdensplan lider af fejlernæring

Rapporten fastslår, at hele 340 millioner børn lider af mangel på vigtige vitaminer og næringsstoffer. Foto: Albert Gonzalez Farran/Ritzau Scanpix

Ny rapport fastslår, at millioner af børn får enten forkert, for lidt eller for meget mad.

Hvert tredje barn under fem år i verden er enten underernæret eller overvægtig. Derudover har seks ud af ti børn på verdensplan ikke æg, mejeriprodukter, fisk eller kødprodukter som en fast del af den daglige diæt.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse udarbejdet af FN's børneorganisation, Unicef. Rapporten er offentliggjort natten til tirsdag.

Det skriver flere medier herunder nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Unicef er undersøgelsens fund højst alarmerende. Et alt for højt antal børn får enten forkert, for lidt eller for meget mad, skriver organisationen.

Man anslår, at der er tale om intet mindre end 200 millioner børn, der i dag er fejlernærede.

- Hvis børn spiser dårligt, lever de dårligt. Vi taber terræn i kampen for den sunde kost, siger Unicefs generaldirektør, Henrietta Fore, ifølge Reuters.

Det er første gang siden 1999, at organisationen frigiver en rapport om kostsundheden blandt verdens børn.

Fejlernæring har blandt andet ført til, at 149 millioner børn lider af væksthæmning. Det betyder, at de for eksempel er lavere, end deres alder foreskriver.

En anden effekt er afmagring - at man er for tynd i forhold til højden. Dette er tilfældet for 50 millioner børn på verdensplan.

Rapporten fastslår også, at hele 340 millioner børn lider af mangel på vigtige vitaminer og næringsstoffer.

Men selv om underernæring er klart mest udbredt i fattige lande, så er fejlernæring - og overvægt blandt børn - et stigende problem.

Således fastslår rapporten, at 40 millioner børn er enten overvægtige eller ekstremt overvægtige.

Mellem 2000 og 2016 er andelen af overvægtige børn under fem år fordoblet.

Siden 1975 er andelen af ekstremt overvægtige drenge og piger blevet henholdsvis 10 og 12 gange så høj.

Unicef advarer i rapporten om de alvorlige konsekvenser, manglen på næringsstoffer og vitaminer i en sund og balanceret kost kan have for så små børn.

Det kan blandt andet skade hjernens udvikling, føre til indlæringsvanskeligheder, dårligt immunsystem og flere infektioner.

  • TOPSHOT-SSUDAN-UNREST-MALNUTRITION
    Rapporten fastslår, at hele 340 millioner børn lider af mangel på vigtige vitaminer og næringsstoffer. Foto: Albert Gonzalez Farran/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet