Annonce
Udland

USA og Danmark vil styrke det militære samarbejde

- Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra, siger Trine Bramsen efter møde med USA's forsvarsminister i Bruxelles. Foto: Pool/Reuters

Grønland er fælles interesseområde, siger Trine Bramsen, som ikke endnu vil uddybe karakteren af samarbejdet.

USA og Danmark planlægger at styrke det militære samarbejde, meddeler forsvarsminister Trine Bramsen (S) og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Trine Bramsen havde torsdag formiddag et bilateralt møde med den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin.

- Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra, siger Bramsen.

I en pressemeddelelse efter mødet skriver det amerikanske forsvarsministerium:

- De bekræftede det stærke forsvarssamarbejde mellem USA og Danmark. De to ministre diskuterede vigtigheden af Nato som fundamentet for den transatlantiske sikkerhed og forskellige veje mod et tættere og udvidet forsvarssamarbejde mellem USA og Danmark.

På mødet drøftede de ifølge den danske minister en stadigt mere "aggressiv opførsel fra Rusland og Kina".

- Det vedrører jo også det danske nærområde og det amerikanske nærområde. Derfor er der både fra dansk og amerikansk side et ønske om at styrke vores militære og forsvarspolitiske samarbejde, siger Trine Bramsen.

Hun vil imidlertid ikke komme ind på detaljerne i, hvad et styrket samarbejde handler om.

Grønland er et område af fælles interesse, understreger ministeren.

Men der var ingen konkret snak om Grønland, tilføjer hun.

- Vi talte ikke specifikt om Grønland. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er en bekymring. Det er det for mig som dansk forsvarsminister. Det er det også for den amerikanske forsvarsminister, når vi taler om Arktis, siger Bramsen.

De to lande fik også vendt situationen i Afghanistan, hvor Danmark som alle allierede fik rasende travlt, da USA meddelte, at amerikanerne ville forlade det krigshærgede land inden 11. september.

Senere blev 31. august slået fast som deadline af Taliban.

Bramsen løftede ingen pegefingre over for Austin som følge af den kaotiske evakuering fra landet, hvor mange lokale arbejdere og støtter af alliancen ikke nåede ud før 31. august.

- Det, som står klart, er, at alle blev overraskede over, hvor stærkt det gik. Ingen havde set, at Kabul ville falde så hurtigt. Det tog vi en drøftelse af, siger Bramsen.

Spørgsmål: Mener du, at den amerikanske håndtering af exit fra Afghanistan er pletfri?

- Der er ingen, der havde et ønske om, at Kabul skulle falde så hurtigt, og at vi skulle stå i den situation. Alle blev overraskede, og der var ikke nogen, der var før andre, heller ikke i forhold til evakueringerne, siger Bramsen.

- Der er et bredt ønske, også fra USA, om en god og solid evaluering. For der er nogle efterretninger, der har været delt af hele den vestlige verden, som har været meget upræcise, tilføjer hun.

Før forsvarsministermødet i Bruxelles sagde generalsekretær Jens Stoltenberg torsdag, at det var en hjerteskærende situation, at afghanere nu igen var i hænderne på Taliban.

  • NATO Defence Ministers'' meeting in Brussels
    - Jeg har en stående invitation til at besøge min amerikanske forsvarsministerkollega i USA, og den kommer jeg også til at gøre brug af. Det skal ses sådan, at vi rykker tættere sammen i bussen, og vores samtale kommer til at fortsætte herfra, siger Trine Bramsen efter møde med USA's forsvarsminister i Bruxelles. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?