Annonce
Udland

USA og Norge bliver optaget i militært EU-projekt

Tre tredjelande - USA, Norge, Canada - bliver del af forsvarsprojekt i EU. Forsvarsminister Trine Bramsen mener ikke, at Danmark går glip af noget: "Disse projektarbejder ser jeg heller ikke som udslagsgivende i forhold til at sige, at det går ud over Danmarks sikkerhed, eller at vi udsætter os selv for trusler, som andre lande ikke har. Dermed flytter det heller ikke noget til min eller regeringens holdning til forbeholdet". Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Danmark må ikke deltage i samarbejdet, og det rykker ikke ved forsvarsministerens holdning til EU-forbeholdet.

USA, Norge og Canada bliver del af et projektsamarbejde under EU's forsvarssamarbejde Pesco torsdag, når EU's forsvarsministre på et møde i Bruxelles giver den formelle godkendelse.

Danmark har på grund af forsvarsforbeholdet ikke mulighed for at deltage i projektet, og det er første gang, at lande uden for EU inviteres med.

Det sker til stor tilfredshed for USA, som kalder det er "afgørende skridt" i retning af et tættere samarbejde med EU-landene på forsvarsområdet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ser interessante perspektiver i det konkrete projekt. Men hun mener ikke, at Danmark går glip af noget.

- Disse projektarbejder ser jeg heller ikke som udslagsgivende i forhold til at sige, at det går ud over Danmarks sikkerhed, eller at vi udsætter os selv for trusler, som andre lande ikke har. Dermed flytter det heller ikke noget til min eller regeringens holdning til forbeholdet, siger Bramsen.

I efteråret vedtog EU-landene en ordning, der gør det muligt for tredjelande at deltage i projekter under Pesco. Det skete under tysk EU-formandskab.

- Det er et kvantespring i forhold til konkret samarbejde, siger den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, før mødet i Bruxelles.

Da Danmark ikke står uden for EU - og i øvrigt har et forsvarsforbehold - kan Danmark ikke deltage.

Der er 46 projekter i Pesco. Det konkrete projekt ledes af Holland og drejer sig om militær mobilitet. Det er det eneste, der har deltagelse af tredjelande.

Både blandt EU-landene og i Nato har man fokus på militær mobilitet i Europa, der handler om at kunne flytte soldater og materiel rundt på tværs af europæiske grænser uden hindringer.

Det er dermed også del af fundamentet i Natos strategi om afskrækkelse.

- Jeg ser ikke, at Danmark går glip af noget væsentligt, for det er et projektarbejde. Men jeg kan godt se, at projektarbejdet, hvis det bliver løftet over i en Nato-ramme, eller i en eller anden form for EU-ramme, kan ende med at gavne Danmark, siger Bramsen.

SPØRGSMÅL: Ville du gerne sidde med ved bordet?

- Jeg oplever, at vi har et meget tæt samarbejde på andre fronter med præcis de samme lande om netop den militære mobilitet. For mig er det ikke afgørende at sidde med i et projektarbejde på det her område. Det afgørende er det operative samarbejde. Det oplever jeg, at vi har, siger Bramsen.

På EU-budgettet er der afsat 1,69 milliarder euro, altså 12,6 milliarder danske kroner, til militær mobilitet under CEF-programmet for infrastruktur i EU.

De penge har Danmark samme adgang til som resten af medlemslandene i EU, da det ikke hører under forsvar. Det er under transportområdet.

En talskvinde for det amerikanske forsvarsministerium sagde i marts til mediet Defence News om USA's deltagelse i EU-projektet om militær mobilitet:

- Ikke alene harmonerer det med det igangværende og supplerende arbejde i Nato, men det er også et afgørende skridt i indkredsningen af, hvordan USA og EU kan arbejde sammen om andre Pesco-projekter.

USA ser projektet som særlig vigtigt, da alle de faste medlemmer af Pesco deltager. Mange af de 46 projekter har blot en håndfuld eller færre deltagere.

  • BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT-PESCO
    Tre tredjelande - USA, Norge, Canada - bliver del af forsvarsprojekt i EU. Forsvarsminister Trine Bramsen mener ikke, at Danmark går glip af noget: "Disse projektarbejder ser jeg heller ikke som udslagsgivende i forhold til at sige, at det går ud over Danmarks sikkerhed, eller at vi udsætter os selv for trusler, som andre lande ikke har. Dermed flytter det heller ikke noget til min eller regeringens holdning til forbeholdet". Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze