Forskellen på den amerikanske stats indtægter og udgifter steg i 2016 til over tre procent af BNP.
USA's budgetunderskud har været for nedadgående i flere år, men den tendens blev brudt i finansåret 2016, der sluttede ved udgangen af september.
Budgetunderskuddet landede på 587 milliarder dollar. Det oplyser USA's finansminister, Jacob Lew, fredag i Washington ifølge nyhedsbureauet AFP.
Beløbet, der svarer til 3900 milliarder kroner, er 34 procent højere end året før. I det finansår, der begyndte 1. oktober, kalkuleres der med en yderligere stigning i underskuddet på 28 milliarder dollar.
Tallene kan virke svimlende høje, men i forhold til USA's bruttonationalprodukt (BNP) svarer 587 milliarder dollar til 3,2 procent.
I et europæisk perspektiv er det ikke alarmerende. EU's medlemslande må godt nok højst have et underskud svarende til 3,0 procent af BNP, men flere har svært ved at opfylde kravet.
I 2015 havde seks EU-lande, deriblandt Frankrig, Storbritannien og Spanien, således et underskud over tre procent af BNP.
USA's underskud i 2015 udgjorde 2,5 procent af BNP.
De amerikanske statsfinanser er da heller ikke noget større tema i kampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump om præsidentposten.
De to har ifølge nyhedsbureauet AP været mere optaget af personlige udfald mod hinanden end diskussioner om økonomi.
De offentlige udgifter i USA var i finansåret 2016 på 3850 milliarder dollar, mens staten havde indtægter i underkanten af 3300 milliarder dollar.
På længere sigt forventes USA's underskud at stige, skriver Wall Street Journal.
Kongressens budgetkontor (CBO) skønnede ifølge avisen således i august, at underskuddet vil vokse de næste ti år og i 2026 udgøre 4,6 procent af BNP. Årsagen er en lavere økonomisk vækst i perioden end tidligere forventet.