Annonce
Udland

USA's præsident Trump truer Iran med udradering

Trump har igennem længere tid beskyldt Iran for at true amerikanske soldater og interesser i Mellemøsten. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Hvis Iran går i kamp, så er det slut med staten Iran, advarer Trump i tweet. Man truer ikke USA, siger han.

Præsident Donald Trump advarer på Twitter Iran om udradering, hvis det starter kampe.

Det sætter ny fart i bekymringen for, at USA og Iran driver mod krig.

- Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA, lyder det i Trumps tweet.

USA har under Trump genindført økonomiske sanktioner over for Iran, og hans regering har oplyst, at den har mobiliseret amerikanske styrker ved Den Persiske Bugt.

Trump beskylder Iran for at true amerikanske soldater og interesser i regionen.

Shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen har for nogle dage siden sendt raketter mod olieinstallationer i Saudi-Arabien. Oprørerne støttes af Iran.

Den iranske regering har betegnet USA's trusler som "psykologisk krigsførelse" og et "politisk spil".

USA trak sig i maj sidste år ud af den atomaftale, som var indgået af en række stormagter og Iran i 2015. Den skulle forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

USA trak sig ud, selv om det internationale atomenergiagentur (IAEA) under dets inspektioner i Iran har erklæret, at Iran overholder atomaftalen.

Men USA har forlænget listen over krav til Iran. Herunder at det undlader at støtte Hizbollah og den syriske regering og stopper med at udvikle mellemdistanceraketter.

Samtidig bliver alle internationale virksomheder truet med amerikanske sanktioner, hvis de handler eller opererer i Iran. Det har ramt den iranske økonomi hårdt.

Det har sat EU i en alvorlig klemme. Man er i Bruxelles enig i, at Iran overholder atomaftalen. Men man er stækket af, at regeringen i Washington vil blokere for europæiske virksomheder i USA, hvis de tjener penge i Iran.

Efter atomaftalen i 2015 blev Danmarks samhandel med Iran fordoblet på et år, og en række danske virksomheder stod på spring til at etablere sig i landet. Efter USA's udtræden af atomaftalen og de skrappe sanktioner, der fulgte, er næsten al dansk handel med Iran ophørt.

Trumps linje over for Iran støttes af blandt andre Israel og Saudi-Arabien.

  • Trump: if Tehran attacks, it will be ''official end of Iran''
    Trump har igennem længere tid beskyldt Iran for at true amerikanske soldater og interesser i Mellemøsten. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?