Præsident Barack Obama lover, at retfærdigheden vil ske fyldest efter fejlslået terrorangreb i New York.
USA's præsident Barack Obama siger, at det fejlslagne angreb på Times Square i New York var en klar påmindelse om de sikkerhedstrusler, som USA står over for, men han svor samtidig, at USA aldrig vil lade sig terrorisere eller gemme sig i frygt.
Præsidenten sagde, at FBI og andre politifolk råder over alle de værktøjer, som de har brug for, til at efterforske angrebet, ligesom det vil blive undersøgt, om den anholdte pakistansk-amerikanske mand har forbindelser til ekstremister i udlandet.
- Retfærdigheden vil ske fyldest, og vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad der er i vores magt for at beskytte den amerikanske befolkningen, sagde Obama,
/ritzau/AFP