Annonce
Udland

Værdifuldt rosentræ er genfundet efter tyveri i Gabon

Arkivfoto fra Gabon den 6. december 2010, hvor myndighederne forhandlede med en kinesisk gruppe, Guahuo Zhang, som sættes i forbindelse med en skandale med hundredvis af forsvundne containere med kostbart hårdt træ. Foto: Wils Yanick Maniengui/Ritzau Scanpix

Flere hundrede containere med sjældent træ forsvandt på mystisk vis, men er nu genfundet af myndighederne.

Myndighederne i Gabon har genfundet 200 containere med kostbart hårdt træ efter et opsigtsvækkende tyveri.

Myndighederne havde mandag meldt 353 containere med 5000 kubikmeter af illegalt fældet kevazingo-træ (rosentræ) stjålet.

Containerne var blevet beslaglagt af toldmyndighederne sidst i februar og først i marts.

De blev fundet i to kinesiskejede depoter i tømmerhavnen Owendo på Libreville-halvøen. Der var sat falske mærkater på containerne, som om de indeholdt billigt træ, der lovligt kan eksporteres.

Depoterne med det stjålne træ tilhørte to foretagender, som driver eksportvirksomhed. To kinesiske statsborgere er anholdt, og instanser hos de gabonesiske myndigheder mistænkes for at være involveret i sagen. Det oplyser statsanklagemyndigheden i det centralafrikanske land, som har godt to millioner indbyggere.

Containerne forsvandt på mystisk vis, men nu er 200 containere genfundet.

Der savnes fortsat 153 containere med det værdifulde træ.

Emmanuel Nzue, der står i spidsen for en gabonesisk trævirksomhed, vurderer, at de i alt 353 containere indeholder træ til en samlet værdi af 241 millioner dollar - svarende til 1,6 milliarder kroner.

De sjældne træer, som først er vokset til deres fulde længde på 40 meter efter at have stået i 500 år, er ekstremt hårde og meget eftertragtede i flere asiatiske lande.

Det centralafrikanske lands politiske ledere har været optaget af sagen, der er blevet kendt som "kevazingogate". Præsident Ali Bongo siger, at han vil sætte meget ind på at få de skyldige identificeret og straffet.

- Der er ikke plads til korruption i Gabon, siger han.

Tre fjerdedele af Gabons samlede territorium er dækket af skov. Sidste år forbød myndighederne udnyttelse af kevazingotræ, som var blevet fældet i et stærkt alarmerende omfang.

Træet er opført på internationale lister over truet fauna og flora.

Skovbrug er ekstremt vigtigt for det vestafrikanske lands økonomi. Industrien beskæftiger 17.000 personer.

- End ikke den mest talentfulde tryllekunster eller den største mester i voodoo kunne have klaret at få alt det træ til at forsvinde og så få det frem igen, skriver avisen L'Union i en lederkommentar.

  • FILES-GABON-CHINA-WOOD-INDUSTRY-ENVIRONMENT
    Arkivfoto fra Gabon den 6. december 2010, hvor myndighederne forhandlede med en kinesisk gruppe, Guahuo Zhang, som sættes i forbindelse med en skandale med hundredvis af forsvundne containere med kostbart hårdt træ. Foto: Wils Yanick Maniengui/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud