Liggende delvis lammet på gulvet i madsalen på Utøya fik 20-årige Hanne Hestø Ness et raserianfald og råbte vredt efter Anders Behring Breivik, at han skulle komme tilbage.
Breivik havde kort forinden ramt hende i halsen, og hun kunne ikke røre sig. Da telefoner hos hendes dræbte veninde og andre kammerater begyndte at ringe, råbte hun efter Breivik.
- Jeg husker ikke helt, hvad jeg sagde. Men jeg råbte til ham, at han skulle komme tilbage, fortæller hun i retten i Oslo mandag morgen, hvor vidner, der blev ramt af Breiviks skud, afhøres.
- Jeg lå der og tænkte, hvordan det er at være lam. Og så blev jeg rasende, fortæller hun.
Et af Breiviks skud ramte hende i halsen og førte til et brud på en halshvirvel, som har givet hende rygmarvsskader. Det gør, at hun til tider stadig har store smerter og giver hende ufrivillige trækninger.
Et andet vidne, 20-årige Hussein Kazemi, fortæller, at han mødte Breivik, der var klædt i politiuniform, men at han fik en fornemmelse af, at der var noget galt.
- Breivik spurgte mig og en kammerat, om vi havde set drabsmanden. Jeg sagde svagt ja, men følte, der var noget galt. Jeg sprang i vandet og svømmede under overfladen, så længe jeg kunne, siger han.
Han hørte skudlyde omkring sig og gemte sig bag en stor sten, indtil en rigtig politimand hjalp ham op i en båd.
Efter at Hussein Kazemi vidnede, sagde han til retten:
- Utøya var mit første møde med unge socialdemokrater. Jeg lover, at det ikke bliver det sidste. De, som blev dræbt, havde ønsker og drømme. Jeg vil fortsætte med at rejse til Utøya for at opfylde deres drømme.
/ritzau/NTB