Annonce
Udland

Von der Leyen til Danmark for at tale grøn omstilling

Torsdag afholder EU-Kommissionens formand den årlige State of the European Union-tale ved EU-Parlamentet i Strasbourg. Foto: Yves Herman/Reuters
Ursula von der Leyen siger, at hun kommer til Danmark torsdag, hvor hun skal se et nyt grønt containerskib.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen besøger torsdag Danmark for at tale grøn omstilling.

- I morgen skal jeg til Danmark, hvor jeg med statsminister Mette Frederiksen skal opleve innovation på egen hånd.

- Vi skal markere lanceringen af det første containerskib drevet af grøn methanol lavet med solenergi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette er styrken af Europas modsvar på klimaforandringerne, siger Ursula von der Leyen onsdag i sin tale i EU-Parlamentet om Den Europæiske Unions tilstand.

Det grønne skib er det første af 25 methanolskibe indkøbt af Mærsk.

Methanol kan produceres bæredygtigt ved at kombinere brint fra elektrolyse og kuldioxid.

Inden formanden drager til Mærsks skibslancering ved Toldboden i Københavns havn, hvor hun skal navngive det nye containerskib, er første stop Dansk Industri (DI) i Industriens Hus.

Her skal hun mødes med organisationens administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen og nogle af Danmarks store virksomheder, hvor de skal tale om grøn omstilling og konkurrencekraft, oplyser Dansk Industri.

Ursula von der Leyen siger, at European Green Deal, som hun introducerede i 2019, da hun blev udpeget, sætter rammerne for og giver incitament til at investere i en grønnere verden.

- Men det er befolkningen, innovatørerne og ingeniørerne, der udvikler løsningerne.

- Nu, når vi træder ind i den næste fase af Green Deal, er der en ting, der aldrig vil ændre sig. Vi vil fortsætte med at støtte de europæiske industrier i deres omstilling, siger Ursula von der Leyen.

Den europæiske vindenergiindustri ser ind i en fremtid, hvor godkendelser vil ske hurtigere, og hvor udbudssystemet for vindenergi vil forbedres over hele EU, fortæller formanden.

For at støtte industrierne vil EU-Kommissionen fra denne måned afholde en række møder om grøn omstilling om de forskellige industrier.

- Vores kernemål er at støtte enhver sektor i at bygge forretningsmodeller for grøn omstilling.

- Vi tror på, at denne omstilling er fremtiden for konkurrenceevnen i Europa.

Hos Dansk Industri bliver tiltagene omkring industri og den europæiske "Vindpakke" taget godt imod.

DI's chef for Europapolitik, Rikke Wetendorff Nørgaard, fastslår i en kommentar, at den grønne omstilling ikke må tabe tempo.

- Derfor er det positivt, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale havde så stort et fokus på at hjælpe europæiske virksomheder i mål med den grønne omstilling og få EU i front, når det gælder udviklingen af grønne teknologier, siger hun.

Dansk Industri mener dog, at europæiske tiltag ikke må ske på bekostning af den åbne samhandel med resten af verden.

Den europæiske grønne pagt eller Green Deal bragte nogle konkrete mål på banen i form af blandt andet nul nettoudledning af drivhusgasser i 2050

/ritzau/

  • State of the European Union address in Strasbourg
    Torsdag afholder EU-Kommissionens formand den årlige State of the European Union-tale ved EU-Parlamentet i Strasbourg. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder