Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Forrygende start for ny restaurant

Ægteparret Sandie og Alex Berg fra Herlufmagle har åbnet restaurant på Lupintorvet i Marielyst, hvor der er klassisk dansk mad på menuen. Og den har byen taget pænt imod. Foto: Fl.Keith Karlsen

Ægtepars nyåbnede restaurant i Marielyst med dansk mad og live musik er kommet godt fra start.

7. juli underskrev ægteparret Sandie og Alex Berg købskontrakten. Og blot en uge senere åbnede de restauranten Bergs Corner på Lupintorvet i Marielyst i lokalerne, som tidligere husede Restaurant Lupinen.

Siden har ægteparret fra Herlufmagle på Sydsjælland, som også driver café af samme navn i Skuderløse ved Haslev, haft rigeligt at se til.

- Vi har fået en forrygende start, hvor vi har haft voldsomt travlt. Nu skal jeg ikke jinxe det, men havde vi haft mere travlt, havde vi haft brug for flere ansatte. Så det kan ikke være bedre, siger Sandie Berg, der i restauranten har fire ansatte.

Hun er kok, og hendes mand er selvstændig entrepenør. Det er hende, man vil se mest i restauranten, som de planlægger at restaurere indvendigt til vinter. Sandie Berg har tidligere boet et par år i Nykøbing og et enkelt år i Marielyst, og derfra udsprang idéen om, at den for tiden tætbeboede ferieby skulle være stedet for endnu en Bergs Corner, hvor der serveres klassisk dansk mad som stegt flæsk med persillesovs, flæskesteg, rødspætter og herregårdsbøf.

- Vi kommer ikke sovende til

Så da de ledte efter lokaler til en ny restaurant, gik turen forbi Marielyst.

- Jeg har altid været meget begejstret for Marielyst. Der er et eller andet ved atmosfæren og omgivelserne, så da muligheden bød, besluttede vi os for at prøve lykken her, siger Sandie Berg.

Selv om Lupintorvet ikke er så velbesøgt som Torvet i Marielyst, har ægteparret ikke haft problemer med at tiltrække gæster til restauranten, men det er heller ikke sket uden en indsats.

- Vi kommer ikke sovende til det. Vi har for eksempel haft piger til at køre rundt på ethjulede cykler og dele flyers ud. Rygtet har spredt sig hurtigt, og mange lokale kommer og spiser og melder tilbage, at maden er fantastisk god, siger Sandie Berg.

Ægteparret har endnu ikke har besluttet sig for, om restauranten også skal være åben om vinteren, hvor der er noget længere mellem turisterne, end tilfældet er om sommeren.

- Det går vi med i tankerne. Men det skal lige tænkes igennem, siger hun.

Foruden ros for maden er der også blevet taget pænt imod tiltaget om live musik fredag og lørdag aften, fortæller Sandie Berg.

  • Ægteparret Sandie og Alex Berg fra Herlufmagle har åbnet restaurant på Lupintorvet i Marielyst, hvor der er klassisk dansk mad på menuen. Og den har byen taget pænt imod. Foto: Fl.Keith Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet