Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Råd til coronatrætte danskere

Annette Gaard, chefpsykolog hos Aleris-Hamlet, deler sine bedste råd til coronatrætte danskere. Foto: Aleris-Hamlet

Nu hvor tredje bølge med nye mutationer af covid-19 rammer Danmark, kan fremtiden for mange virke mere usikker end før.

SUNDHED Det er ikke kun danskernes fysiske helbred, der kan blive belastet, når covid-19 rammer. Også vores psykiske helbred kommer under pres, når vi isoleres derhjemme, og fremtiden kan virke usikker. Psykologer landet over har haft ekstra travlt, og en ny rapport fra Dansk Psykologforening viser, at hver tredje psykolog oplever et øget antal henvisninger af borgere, som er ramt af psykiske udfordringer i relation til coronasituationen.

- Under første bølge i foråret blev vi alle ramt af realitetschok, og vi indså, at en tryg hverdag hurtigt kan vende rundt. Men mange formåede også at holde fast i de gode tanker og finde måder, hvor vi sammen kunne komme igennem den svære tid. I sommer fik vi et glimt af håb, da samfundet igen åbnede op, og vi kunne vende tilbage til store dele af en normal hverdag og trække vejret igen, fortæller Annette Gaard, chefpsykolog hos Aleris-Hamlet.

Det spirende håb i løbet af sommeren betød også, at anden bølge i efteråret ramte ekstra hårdt:

- Dét håb, der blev tændt i sommermånederne, blev hurtigt slukket igen, og mange følte sig isolerede og udtrættede. Det blev sværere at holde fast ved de gode tiltag, fortæller hun.

I juleferien blev Danmark endnu en gang helt lukket ned, og restriktioner bliver forlænget igen og igen. Annette Gaard fremhæver, at ventetid er menneskets værste vilkår, og den manglende kontrol og slutdato skaber en følelse af håbløshed. Når vi sidder isoleret på hjemmekontoret og ikke kan mødes med hverken kollegaer eller venner, suppleres hålbøsheden med "social sult".

Det handler om mindset

Selv om det kan være svært, så handler det om at vende sin tankemåde om. I stedet for at tænke, at bægeret er halvtomt, skal vi derimod fokusere på, hvordan vi kan skabe muligheder i en coronatid. Annette Gaard fremhæver kreative idéer såsom virtuel strikkeklub, digital læsegruppe med rødvin eller fælles frokoster.

Invitér til et ugentligt sludremøde:På arbejdspladsen mangler mange lige nu netop dét, der gjorde det sjovt at gå på arbejde i form af samværet med kollegaerne. Her er det en god idé at skabe det på alternative måder - for eksempel en online fredagsbar eller gåtur med kollegaen.

Skab struktur i din hverdag: Når vi skal arbejde hjemmefra, flyder arbejde og fritid for mange sammen. Her er det vigtigt at skabe en fast struktur for, hvornår man møder ind på hjemmekontoret, spiser frokost og holder fri. Det kan være en god idé for eksempel at markere fyraften ved at gå en tur.

Frisk luft og dagslys hjælper mod de negative tanker:Det kan føles ekstra hårdt i øjeblikket, hvor vinterkulde og mørke præger vores hverdag. Derfor kan det være en god idé at komme ud og bevæge sin krop i den friske luft og samtidig få masser af dagslys.

Udvælg din sociale boble og giv et kram: Vi mangler i særlig grad den fysiske kontakt i øjeblikket, og mange er ved at kramme livet ud af hunden derhjemme. Kram er vigtigt for vores mentale helbred, og her må man udvælge de fem personer, som er i ens sociale boble, og kramme løs på dem.

Acceptér, at det ikke er sjovt:Det er helt i orden at erkende, at det ikke er sjovt i øjeblikket, eller at du ikke er lige så effektiv som tidligere, fordi motivationen er forsvundet. Så vær realistisk og tal om det. Annette Gaard mener samtidig, at vi måske også kan tage nogle gode ting med fra den nuværende situation. Mange oplever ikke at have så travlt som tidligere, og danskernes sammenhold blomstrer og fællesskabet finder nye veje.

  • Annette Gaard, chefpsykolog hos Aleris-Hamlet, deler sine bedste råd til coronatrætte danskere. Foto: Aleris-Hamlet
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet