Annonce
Ugeavisen Lolland

20 år med undergravende arbejde

Per Frederiksen (tv) og Lars Lindhardtsen har arbejdet sammen i 20 år og kender undergrunden på det meste af Lolland. Foto: Daniel Brøns

Entreprenørvirksomheden LP Entreprise-Anlæg, der laver anlægsarbejde af forskellig art, fylder i år 20 år. Og virksomheden har klaret sig fint i alle årene takket være en forsigtig tilgang til vækst.

Når en kloak eller et vandrør lækker på Lolland er det meget ofte LP Entreprise, der rykker ud. Virksomheden har konstant ti mand på gaden, som enten er i færd med at reparere, vedligeholde eller udvikle nye kloakker og anlæg, og sådan har det været i alle de 20 år virksomheden har eksisteret - og fastholdt den samme kerneopgave: At arbejde med parker, anlæg og kloakarbejde.

Virksomheden blev oprindeligt startet af Steens Planteskole, der havde en entreprenørafdeling med 5-6 mand ansat. Men den del af forretningen ønskede ejeren at afhænde, så to medarbejdere i planteskolen - Per Frederiksen og Lars Lindhardtsen - valgte at købe det hele. Og det har de aldrig fortrudt, fortæller Per Frederiksen, der er kloakmester.
- Det så ud som en sund virksomhed, og det viste det sig også at være, så vi har simpelthen fortsat med kerneopgaven i alle årene, hvor vi arbejder med kloak, vand og varmeforsyning og grønne anlæg, fortæller han og oplyser, at virksomheden derudover laver tømrerarbejde og glarmesterarbejde.

Kernen i forretningen ligger dog omkring arbejdet med jorden og anlæggene, som virksomheden er specialiseret i at løse. Derfor er de lokale kunder mange, og de ti mand i virksomheden savner derfor sjældent opgaver, fortæller Lars Lindhardtsen:

- Vi fokuserer meget lokalt og holder os til de ting, som vi kender, siger Lars Lindhardtsen, der oplyser, at han kun en enkelt gang i virksomhedens historie har følt sig udfordret økonomisk:

- Det skyldtes simpelthen, at vi bød ind for billigt for at få en opgave, og det har vi lært, at vi ikke gør igen. Det er bedre at være et lille hold, der har sine faste kunder, som kender os godt, end at forsøge at vokse os store på at byde på usikre opgaver, siger han og oplyser, at 20 mand har været ansat, da virksomheden var størst.

- Men vi har aldrig været nødt til at afskedige nogen, og har altid fundet opgaver nok til vores folk, siger han. Begge bor de i nærområdet - Lars i Maribo og Per i Halsted - så de nyder også at kunne yde god service lokalt.

- Boligforeningerne, institutionerne og alle virksomhederne ved jo, at vi kun er en opringning væk, så når de ringer, så kommer vi. Det er vores kerneydelse, så det er det vi vil satse på i årene der kommer også, siger Lars Lindhardtsen.

  • Per Frederiksen (tv) og Lars Lindhardtsen har arbejdet sammen i 20 år og kender undergrunden på det meste af Lolland. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet