Annonce
Ugeavisen Lolland

70 nye elever i Musikskolen

I Nakskov er de yngste elever i Lolland Musikskole i gang med et gratis forløb, som er et nyt tiltag i musikskolen. Foto: Privat

På kun fire dage fik utraditionelt tiltag 70 børn til at melde sig til undervisning i Lolland Musikskole.

LOLLAND Den nye sæson er netop skudt i gang i Lolland Musikskole.

- Tilmeldingen er gået fint; men vi vil jo gerne have fat i flere af de yngste børn, så vi kan præsentere dem for alle de instrumenter, som mange af dem slet ikke ved, eksisterer, forklarer musikskoleleder Karina Fredensborg.

Derfor har medarbejdere ved Lolland Musikskole suset rundt til kommunens skoler for at fortælle om musikskolens tilbud - som en opfølgning på sommerferiens BandCamps. Med sig havde medarbejderne et tilbud, som det var svært at sige nej til, nemlig muligheden for at få et gratis forløb på Lolland Musikskole gennem en hel sæson - altså frem til sommerferien 2021.

- Det har ført til, at vi i løbet af fire dage fik hele 70 nye elever, som har meldt sig til det gratis forløb, fortæller Karina Fredensborg, som glæder sig over strømmen af nye elever.

Læren fra corona

- Selvom tilmeldingen er gået fint, mærkede vi på et tidspunkt en vis tøven. For ville undervisningen foregå i den fysiske verden eller online - som før sommerferien? Men da det blev klart, at vi igen kunne synge og spille sammen i den fysiske verden, begyndte det at gå hurtigt med tilmeldingerne, siger Karina Fredensborg og fortæller, at musikskolen har taget gode erfaringer med fra corona-tidens opstart:

- En del af vores elever havde det virkelig godt med at modtage undervisning online, så de kunne blive derhjemme. Ud fra den erfaring bliver vi ved med at tilbyde online-undervisning. Det foregår sådan, at den enkelte elev fra uge til uge kan vælge, om undervisningen skal foregå online derhjemme eller i musikskolen med fysisk fremmøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stadig plan A og plan B

- Det er herligt at komme i gang igen; men opstarten er langt fra, som den plejer at være. Pandemien er jo langt fra overstået, så derfor er vi stadig nødt til at have en plan A og en plan B for alt, hvad vi foretager os, sukker Karina Fredensborg, som dog ubetinget glæder sig over, at alle kor igen synger sammen:

- Gospelkorene synger i Sankt Nikolai kirke i Nakskov og i Domkirken i Maribo, så vi kan overholde afstandsreglerne. Andre af vores kor er delt op i to. Men fælles for dem alle korene er, at de glæder sig over, at nu bruser alle stemmerne sammen igen, slutter Karina Fredensborg.

  • I Nakskov er de yngste elever i Lolland Musikskole i gang med et gratis forløb, som er et nyt tiltag i musikskolen. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing